- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard. En kritisk fremstilling i grundrids /
183

(1877) [MARC] [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

selvstændigt Liv et Galanteri overfor den ældre
Kvinde, der i denne Form kun kan findes hos en
Mand af «den gamle Skole.» Michelet paastaaer i
sin Bog om «Kjærligheden» at der ingen gamle
Kvinder gives, at Kvinden aldrig bliver gammel;
Kierkegaard overbyder ham næsten med den
spiritualistiske Paastand, at Kvindens Skjønhed
tiltager med Aarerne (Stadier 115), og Udviklingen
heraf er ligesaa ridderlig og smuk som absurd.

Opfattelsen af Kvinden staaer i nærmeste
Sammenhæng med Opfattelsen af Ægteskabet.
Det var umuligt, at Assessoren med friere og
mere selvstændige Anskuelser om Kvindens sociale
Ret kunde have været en saa stor Beundrer af
Ægteskabet i dets dengang factisk foreliggende
Form. Og det var umuligt at han med denne
Beundring kunde forbinde Sympathier for Kvindens
sociale Ligestilling med Manden.

Der er ingen Tvivl om, at disse Assessorens
Afhandlinger allerede ere gaaede over til kun at
have historisk Værdi, men det er ikke derfor
mindre let at begribe det dybe Indtryk de maatte
gjøre paa Forfatterens Samtid. De virkede i
Kraft af Contrastens souveraine æsthetiske Lov.
Det kom mindre an paa, at deres Argumenter
vare overbevisende, end paa at de ved Tonens
Alvor og Forfatterens Sikkerhed stode i den
grelleste Modsætning tik den flagrende, dandsende
Stil i de æsthetiske Indlæg, de gjendrev. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbskierkeg/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free