Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tyranni, og istedenfor med Resignation at bøie
sig under Tilværelsen, som den møder os,
istedenfor at arbeide paa, at den kan vorde blidere for
følgende Slægter, oprøres han mod den factiske
Verdensorden og danner sig en fingeret til
Erstatning. Som ovenfor argumenterer Kierkegaard ud
fra en fast Forudsætning, der ikke prøves, fordi
den betragtes som aabenbaret Sandhed. Han
opfordrer Filosofen til at forklare, hvorfor Gud
ødsler med Individerne, hvorfor Gud ikke haster
mere. Hvad om Filosofen svarede ham, at han
ikke har modtaget nogen Aabenbaring om Gud
og Guds Eremgangsmaade, men at Erfaringen
viser ham og enhver Iagttager, at Naturen ødsler
med Individerne og at den historiske Udvikling nu
eengang ikke synes at rette sig efter vore Ønsker
eller have nogen Hast. Ulykken er, at den
moderne Videnskabs Naturbegreb er Kierkegaard
ganske fremmed og han derfor nødes til at
paadutte sine Modstandere sit eget theologiske
Gudsbegreb.
Denne Mangel paa Naturbegreb kunde spores
allerede ved Begyndelsen af hans Forfatterbane
paa et Punkt som ovenfor af andre Grunde blev
fremhævet, men som nu kan sees i en ny
Sammenhæng; jeg tænker paa Kierkegaards Angreb paa
Andersens Theori om Geniet. Andersen mente,
at Geniet særlig behøvede Pleie, Kierkegaard
svarte, at det maatte kunne overvinde enhver Art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
