Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sandhed betyder for Individets personlige Stilling
til det Sande.
Af Rædsel for dette Extrem styrter Kierkegaard
sig da ud i det Modsatte: Subjectiviteten
er Sandheden, eller hvis han allerede tvinges til at
definere, saa svarer han: Sandheden, den høieste
Sandhed for en Existerende, er den objective
Uvished, fastholdt i den mest lidenskabelige
Inderligheds Tilegnelse. (Afsl. Eftskr. 150). Men denne
Definition paa Sandhed er kun en Omskrivning af
Tro. Tro er netop Modsigelsen mellem Inderlighedens
uendelige Lidenskab og den objective Uvished.
Den objective Uvished er de 70,000 Favne
Vand, paa hvilke den Troende holder sig oppe,
og troer — Paradoxet. Men hvad er Paradoxet?
Det er, at den evige Sandhed er bleven til i Tiden,
at Gud er bleven til, er født, har voxet o. s. v.
(anf. Sted 155).
Der ligger for Kierkegaard den yderste Vægt
paa at alt dette troes historisk og udvortes at være
skeet. Man skulde troe, at det for en Tænker
af denne Rang var ligegyldigt om han havde en
saakaldt historisk Christus eller Christus blot som
ideal. Selv siger han jo i «Stadierne»: «Hjælper
det nu til Troen paa det Store, at man veed det
er historisk? Nej slet Intet. Denne Viden hjælper
En blot ind i et Saudsebedrag, der bedaares
af det Stofagtige. Hvad er det, jeg veed historisk?
Det er det Stofagtige. Idealiteten veed jeg ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
