Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naturforskeren er hyklerisk, røber sig efter hans
Opfattelse allerede derved, at «hvis man vilde sige
til ham, at ethvert Menneske dog har nok i
Samvittigheden og i Luthers lille Katechismus, saa
vilde Naturforskeren rynke paa Næsen.» Hvorfor?
Fordi han «fornemt vil gjøre Gud til en knibsk
Skjønhed, til en Satans Kunstner, som ikke
Enhver kan forstaae.» Og denne antinaturvidenskabelige
Obscurautisme culminerer i den Vending,
at «Naturforskeren bruger Mikroskopet ligesom
Lapse bruge Lorgnetten», kun at Frækheden er
uendelig potenseret, da han bruger sin Lorgnet
«mod Gud» [1]. Havde Kierkegaard oplevet
Darwinismen, kan man desværre være sikker paa at
han uden Blik for denne paa alle Naturens og
Aandens Omraader orienterende Hypotheses Storhed
vilde have været blandt de Ivrigste til at opfinde
Vittigheder om Menneskets Nedstamning fra Aben
og de andre Par Stikord, som fra Naturforskernes
Arbeider ere trængte ud i den theologisk opdragne
Hob. Enhver, der i sit eget Sind forgjæves har
tumlet med de Tanker og Forestillinger, som hin
Hypothese klarer, Enhver, som efter Studiet af
Kants «Kritik der Urtheilskraft» har grublet over
Naturteleologien uden at kunne slaae sig til Ro
ved Kants Besvarelse af det store Problem, har
sikkert modtaget den Darwinske Theori ved dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
