Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vurdere den; man begriber nu Aarsagen dertil.
Han saa ikke de store Strømninger i Literaturens
og Kunstens Historie, kun de enkelte isolerede
Punkter, der for hans Øie ikke dannede nogen
Figur. De store frifødte Aander i de moderne
Literaturer maa han enten fordømme eller
underskyde sine egne Synsmaader for at kunne nærme
sig dem fortroligt:
Den Schlegelsk-Tieck’ske Shakspeare-Oversættelse
læser han atter og atter, han forstaaer det Pathetiske
hos Shakspeare som Faa, men han forstaaer
Intet af Renaissancens Aand i ham og udtaler
derfor gjentagne Gange sin Forundring over, at
denne Digternes Konge aldrig har indladt sig paa
at fremstille de egentlig religiøse Collisioner og
Kampe. Han har intet Syn paa den Storhed i
Shakspeares Aand, der hævede ham saa høit over
sin Tidsalders confessionelle og religiøse
Brydninger.
Han er uudtømmelig i sine Ytringer af
Kjærlighed og Taknemmelighed mod Lessing. Han
følte et Slægtskab med denne overlegne Tænker
og Digter, mod hvis Natur det stred at udtale
sig dogmatisk og docerende, saa længe det, han
havde paa Hjærte, lige saa godt lod sig udtrykke
som et Spørgsmaal, en Tvivl, en Spøg, en Fabel.
Men hvorledes har han ikke i sin Fremstilling
vendt op og ned paa Lessings Livsanskuelse, og
faaet lige det Modsatte ud af den! I hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
