Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde fremkaldt den hele Række af Værker, det
blev Anledning til: han havde overfor det
Sokratisk-Græske, der havde været hans tidligste
videnskabelige Interesse, skarpt fremstillet det
Christeligt-Paradoxe, hvortil han først og sidst var knyttet,
og han havde under sin Productions voldsomme
og passionerede Allegro søgt aandelig Hvile i de
opbyggelige Talers rolige og milde Adagio-Takt.
Nu var Øieblikket kommet, da han vilde vise
Verden, at det var ham Alvor med det Religiøse,
at han ikke var den «interessante og pikante
Forfatter», som Publicum antog Enten-Ellers
Ophavsmand for, at han ikke søgte Opsigt eller Jav —
nu vilde han blive Præst, helst etsteds ovre paa
den jydske Hede, i den yderste Ensomhed, hvor
Kirken om Søndagen kun besøgtes af et Par
enkelte Tilhørere. Med sit Forfatterskab var han
tilende. Hvad han havde paa Hjærtet, havde han
faaet sagt. [1]
Da hændte det, at P. L. Møllers Tidsskrift
«Gæa» i en literær Correspondance bragte en
krænkende Anmeldelse af det da lige udkomne
Værk «Stadier paa Livets Vei». Det var en
letfærdig og uhæderlig Artikel; letfærdig, fordi dens
Forfatter ikke havde gjort nogetsomhelst Forsøg
paa at sætte sig ind i hvad han skrev om,
uhæderlig, fordi den (under Skin af at værdsætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
