Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endnu aldrig har existeret, og sætte ham overfor
en Journal, han maa tabe, medmindre han selv
igjen vil udgive et Blad, og i saa Fald har han
da ogsaa tabt, forsaavidt han fra at være
Forfatter er sunken ned til at blive Journalist.
Altsaa Striden begynder: hin eminente Polemiker
slaaer til, og det undgaaer ikke Journalisten selv,
at Slaget er dræbende og afgjørende. Journalistens
Smule Tilsvar viser, hvilken Uendelighedens
svælgende Afstand der er imellem dem.
Imidlertid er Journalisten ganske tryg, han
raisonnerer saaledes: en Forfatter kan ikke være
bekjendt idelig at vende tilbage til den samme
Sag, og saa holder han altsaa op — saa
begynder jeg. Jeg holder nu ved hver Aften eller
hver ottende Dags Aften, det skal nok sætte
sig fast.»
Ikke blot altsaa, at den Uret, der var skeet
ham, var stor, var enestaaende, men den var saa
mægtig, at den ikke lod sig bekjæmpe af den,
der ellers følte sig stærk som ingen Anden. Og
hertil kom saa endnu det Moment, at han heller
ikke kunde bekjæmpe den ved Andres Hjælp.
Hvorfor? Fordi der Ingen var, der hjalp ham.
Forunderligt for ham at betænke! Medens, som
han aldrig bliver kjed af at sige det til sig selv,
«Enhver af de Dannede, ubetinget Enhver i
privat Samtale var af den Mening, at det med
Corsaren var utaaleligt», iagttage Vennerne «den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
