Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slægtninge og Nærmeste, trængte sig besmittende ind i
Alt, selv i de inderligste Privatlivets Forhold,
selv i Skolelivets Hemmelighed, selv i Kirkens
Helligdom, udspyede Løgn, Bagvaskelse, Frækhed,
Drengestreger: Alt i fordærvelige Lidenskabers
og ussel Pengebegjærligheds Tjeneste». Som man
seer er Corsaren nær ved at blive Antichrist.
Begriber man da nu, at han har kastet sig
imod den? Idet han skuer tilbage paa sin
Handling voxer den for ham efter samme Maalestok som
Corsarens Frygtelighed. Almindeligt menneskeligt
Mod kunde ikke forslaae dertil. Maalt med den
blot humane Morals Maalestok tager en saadan
Handling sig ud som Raseri, men den Christne, som
seer den Frivillighed, hvormed her Lidelsen og
Forfølgelsen er overtaget, kjender, at denne
Gjerning bærer den paradoxe Christendoms Mærke.
For de Samtidige, siger han, maatte det, at han
«frivilligt har udsat sig for alt dette, styrtet sig
deri» staae «som en Art Afsindighed» og han
fortsætter: «aah ja, saaledes have vistnok ogsaa
de Samtidige dømt om hin Romer, der gjorde
sit udødelige Spring for at frelse Fødelandet; en
Art Afsindighed, aah ja, og endnu engang aah
ja, thi det var dialektisk nøiagtigt christelig
Selvfornegtelse». Det var en Velgjerning som «af
dem, for hvis Skyld jeg udsatte mig saaledes,
blev lønnet — som en Kjærligheds-Gjerning gjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
