Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
historiske Optræden ved sin skjærende Sandhed
har vundet den saa mange Tilhængere, betager
helt hans Sind. Denne Pessimisme, som er et af
Christendommens sandeste Elementer uden derfor
selv at være den hele Sandhed, forkynder han fra
nu af med en Energi og en Høihed, som ikke
fandtes hos ham i hans første Periode. Han seer
Livet som Lidelsernes Bane for den, der vidner
om Sandhed. «Verden bliver i Grunden altid
lige klog ɔ: lige dum. Naar saa en Mand
misforstaaet, forhaant, forfulgt, bespottet af sin
Samtid, har kjæmpet for en Sandhed, saa opdager
den næste Generation, at han var stor og
beundrer ham. Og dersom der saa i den næste
Generation er en Begeistret, der virkelig forstaaer
hin Afdøde ... saa bliver denne Begeistrede igjen
forfulgt, bespottet, ringeagtet.»
Han føler det selv, hvor stor Betydning
Karrikeringen af hans Person har havt for
Udviklingen af denne Livsbetragtning hos ham:
«Den, som fra Barn af har havt en polemisk
Forestilling om Tilværelsen og nu i den sidste
Tid en føie Stund været paa første Pleie i
Corsaren, han kan ansees for at have gode
Forudsætninger i Forhold til Tiden». Sit eget
Martyrium bestemmer han saaledes «det at være Geni
i en Kjøbstad», og 1848 skriver han: »Der vil
igjen kræves Blod, men ikke de i tusindvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
