Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da var det de Ærede og Ansete, som foragtede
ham, «ligesom det nu er de Ærede og Ansete,
der prise hans Navn.» [1]. Kierkegaard fremhæver
det Forfærdelige i, at det er blevet en ganske
almindelig Vittighed, den, at hvis Christus nu
kom til Verden igjen, saa vilde han atter blive
korsfæstet; og dog «falder det Ingen ind at blive
opmærksom paa dette Blændværk med Christenheden».
Han fremhæver da Nødvendigheden af
ikke at holde det Christelige paa Afstand, men
gjøre det ret nærværende for Samtiden.
I «Indøvelse i Christendom» løste han selv
den Opgave, han havde stillet.
Jeg anseer denne Bog for et af hans ypperste
Skrifter, og det er overhovedet et ved Skarpsind
og Sandhedskjærlighed udmærket Værk. Den,
hvis Tid ikke tillader ham at læse meget fra
Kierkegaards sidste Periode, bør læse det
grundigt og kan da i det finde hans hele Tankegang
og Følelsesliv. Kierkegaard havde til Gjengjæld
for sin Mangel paa historisk Sands den skarpeste,
genialeste Evne til at gjøre sig til samtidig med
enhver Situation. Medens Sandsen for Localfarven
fattedes ham fuldstændigt, var den udviklede
Sands for den abstracte Situation en af hans
beundringsværdige Ejendommeligheder. Det var
den samme Sands, som de romerske Historieskrivere
og de franske Digtere fra den klassiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
