- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard. En kritisk fremstilling i grundrids /
255

(1877) [MARC] [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Digteren, Tænkeren, Prædikanten, Reformatoren,
der havde sat sin Stolthed og sin Ære i at virke
paa hundrede tusinde Miles Afstand fra Endeligheden
og Øjeblikket, forvandledes til Agitator.
Men hvad der forvandlede ham dertil, det var det
i hans Natur dybest liggende Hang til med Pietetens
Indignation at udtale sin Foragt. Der havde ganske
vist altid ligget noget Agitatorisk i hans
Virksomhed, forsaavidt han efter sin egen Forklaring
altid virkede for «Uro i Retning af
Inderliggørelse». Men selve denne Definition udelukkede jo
tillige enhver Hensigt om Uro udadtil. Dog den,
der selv med Rette bestemte sit Forfatterskabs
hele Kjende med de Ord: at gjøre opmærksom,
var nødvendigvis særlig anlagt til Agitator; thi
disse Ord angive det nærmeste Øiemed for al stor og
fornem Agitation.

Og han var en stor Agitator — han, hvis
Sjæl var opfyldt af en saa levende Indignation,
han, som havde Sproget saa fuldstændigt i sin
Magt og som gjennem det opbyggelige Foredrag
havde uddannet sin Evne til at tale til Menigmands
Begreb, han, som endelig besad et saadant
Pilekogger fuldt af braaddede og skjærpede
Vittighedspile. Han var Manden for at føre en Agitation,
som den kun sjeldent er ført i vort Aarhundrede,
han der forenede Lassalle’s Selvfølelse med en
Veltalenhed som O’Connell’s og en skjærende Haan
som Swift’s.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbskierkeg/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free