Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VED EN VENS AFREJSE
Held paa hans Vej, den Tauses og den Stilles,
den Elskeliges Vej fra Ven til Frænde!
Faa Døgn endnu, og for en Stund vi skilles,
en kort? en lang? hvem véd, en rig kanhænde;
thi mangt i Nord du lære skal at kjende,
og op til Sværdedans i Syd der spilles. —
Vi ses vel atter, Brødre som vi ere:
dog som de samme ses vi ikke mere.
Og derfor Tak for Tiden, som forløb,
den Skjemtens Tid, vi ødsled med en Smule,
(gyldne Sekunder, som ved Røverkjøb
vi fik for Timeglassets Sand, det gule,
hvad eller fra vort Arbejd stjal, det fule),
den Alvors Tid, hvori vi af sit Svøb
fik viklet mangen ædel Fremtidstanke,
som bragte begges Hjerter til at banke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
