Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Du var en af hine Kvinder
med Sværd ved Lænd,
med luende Hu,
som sprængte mod Polens Fjender,
skjønne ved Stolthed og Blu.
Da saa fra din Mund, den søde,
i denne Rost
med Guldets Klang
mig tonede mildt imode
det Sprog, man om min Vugge sang,
det Sprog, som over alle
min Sjæl har kjært,
det eneste Maal,
som jeg mit eget kan kalde
og smedde og svinge som Staal —
det Sprog, for hvis Aand jeg har knælet,
til paa mit Haar
han trykte sit Kys,
det Sprog, i hvis Tempel jeg dvæled
til en Tunge af Ild fra min Pande gav Lys,
det Sprog, iblandt hvis Præster,
naar længst jeg er død,
man vil nævne mit Navn,
det Sprog, som er Lærlingens Mester,
men som slutter min Tanke tæt i sin Favn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
