Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fornam du ej en Lindring, var det sært. —
Jeg gik forbi, saa ned, op mod det Hoje,
ud i det Fjerne. Midt i Skoven da
et enligt Træ mig fængsled, og med Føje.
Midt blandt de grønne Bøge stod det rødt
som en Protest imod Naturens Orden.
Man skulde sige, Bøgen havde blødt.
Den steg som dryppende af Blod fra Jorden
og dog dens Løv mod Himlen smilte sødt.
I Haven ene den var Blodbøg vorden.
Og trindt om den de andre Havens Træ r
med Haansord hvisked om den arme Stakkel.
De hadede den alle, en og hver:
«Dens Unatur er næsten et Mirakel.
«Et Træ, der ej for Øjnene gjør godt!
«Et Træ, der staar og lyser som en Fakkel!
«Evindelig bengalsk Belysning blot
«og farvet Glas en Forestilling give
«om Sligt. Det var et Træ for et Skafot.
■ Blev mange Træ r som det, der vil oplive
«vort Grønne her, da var det ude snart
«med al Natur, hvad skulde Enden blive?
«hvor var for Mennesket et Fristed spart?
«hvor vilde efter Skovens Grønt han sukke
«imellem Træ’r af den bengalske Art!»
Saaledes hvisled alle disse smukke
og grønne Bøge. Men jeg hørte grant
Misundelsen sin Tand i Træet hugge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
