Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Trekk av Armenia’s historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X. TREKK AV ARMENIA’S HISTORIE
«Slægter paa Slægt i lange, mørke Bølger
Rulle over Jord,
Rulle og forgaa,
Medens langsomt Tiden dør.
–––å,
Hvortil disse Baal av Kval og Smærte....»
J. P. Jacobsen.
Fremstillinger av Armenia’s historie vil finnes i H. F. B. Lynch:
Armenia vol. I og II, London 1901; «Armenia» i British Encyclopædia,
11. utg. 1910; J. de Morgan: Histoire du peuple Arménien, Paris 1919,
Åge Meyer Benedictsen: Armenien, Kjøbenhavn 1925. Se også Haik
Johannissian: Das literarische Porträt der Armenier, Inaug.-Diss. Leipzig
1912; Joseph Burt: The People of Ararat, London 1926; H. F. Helmolt:
Weltgeschichte bd. V; H. Zimmerer: Armenien 1905, og bd. III, H.
Winkler: Armenien 1901.
Oplysninger om Armenia’s historie før Armenierne vil finnes i Lynch :
Armenia vol. II 1901, og særlig i C. F. Lehmann-Haupi: Armenien Einst
und Jetzt, bd. I 1910, bd. II I. del 1926, og mest i bd. II 2. del enda ikke
utkommet. Se også samme forfatter i E. G. Klauber und C. F.
Lehmann-Haupt: Geschichte des alten Orients, 3. Aufi. 1925, i L. M. Hartmann:
Weltgeschichte bd. I.
Kilder for Armeniernes tidlige historie er Agathangelos (mest om
kristendommens inføring) kanskje skrevet omkr. 452—456 e. Kr. men deler
derav tidligere, Faustus fra Byzans, skrev omkr. 395—416 e. Kr. Moses
fra Khorene, skrev i det 5. eller 6. årh. (noen mener enda senere), Elise,
skrev i siste del av 5. årh. Lazar fra Pharbi, skrev 505—510, Sebeos i 7.
årh., o. fl.
For de seneste tiders historie se særlig A. N. Mandelstam: La Société
des Nations et les Puissances devant le Probléme Armenien, Paris 1925.
Johannes Lepsius: Deutschland und Armenien, 1914—1918. Samlung
diplomatischer Aktenstücke, Potsdam 1919.
Om Armeniernes bygnings-kunst se J. Strzygowski: Die Baukunst
der Armenier und Europa, bd. I og II, Wien 1918.
ARKEOLOGISK-HISTORISKE MEDDELELSER OM DE TIDLIGSTE
FOLK I ARMENIA
Det eldste kjente vidnesbyrd om mennesker i Armenia
er et skelett som med et flinte-redskap ble funnet i 6
meters dybde i Zanga-dalen da kraft-stasjonen ble bygget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>