- Project Runeberg -  Den norske Gjøa-ekspedition til den magnetiske nordpol og gennem Nordvestpassagen 1903-06 /
37

(1912) [MARC] [MARC] Author: Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1. Fra Kristiania til Gjøa Havn.

37

Vi maatte vende og holde ud af Isen igen, om det
ikke skulde gaa os som det gik Mac Clintock, der
frøs inde i Melville Bugten og først kom ud Aaret efter
helt nede ved Kap Farvel, hvorved han spildte et helt
Aar af sin Tid. Saa maatte vi da bekvemme os til
at styre Syd efter, en Kurs, der ikke er morsom, naar
man helst vil mod Nord. Vi slåp ud til Iskanten
igen uden andet Eventyr, end at vi saa den første
Isbjørn. Den saa ogsaa os, og blev saa ubehagelig
berørt deraf, at den vendte om og luntede ind
over Isen, hvor den forsvandt med en forbløffende
Fart.

Iskanten strakte sig i NO—SV. Vi holdt da ned
langs den, haabende at finde en Passage naar vi kom
et Stykke sydover. Kanten laa ikke som en ret
Linie. Svære Tunger strakte sig sydover med dybe
Bugter imellem, hvis Bund man tit ikke kunde øjne.
Men holdt man ind i dem i Haab om at have fundet
en Passage, blev man snart tvunget til atter at vende
Stævnen mod Syd.

Det gik for langt i den forkerte Retning. Vi
maatte stævne nordover igen og holde gaaende,
haabende paa en snarlig Forandring til det bedre. Og
den fik vi ganske uventet.

Vi kom sejlende over en Bugt, Vinden faldende
fra Isen, saa at der var ganske smult Vande, og vi
gjorde god Fart for den friske Brise. Saa kom der
forude en af disse irriterende Halvøer, strækkende
sin lange hvide Pegefinger sydover, saa langt, at
man ikke kunde se Enden paa den. Men ret i Kursen
var der en Aabning, der lovede en Passage tværs
over. Først en smal Kanal lidt over Skibets Bredde,
saa et knapt Drej til Luvart af en svær Isblok, saa
tæt op til Vinden, at det var tvivlsomt om vi klarede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:49:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjoa190306/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free