Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Gj øa- Ekspeditionen.
eget Liv. Saaledes var der lo Selvmord i de to Aar,
vi var i Gjøa Havn.
Ogsaa ved ulykkelige Hændelser falder der mange
fra. Eller ved Død af Sult. Det er nemlig
almindeligt, at nogle faa slaar sig sammen og lever Sommeren
igennem for sig selv. Slaar saa Jagten og Fiskeriet
fejl for dem, saa har de ingen at søge Hjælp hos,
og saa maa de gaa til Grunde. Under saadanne
Omstændigheder kan de
efterlevende blive tvunget til
at spise de døde. Men
saadant sætter Stempel paa
den, der har gjort det. Ikke
saadan, at nogen gør dem
noget ondt derfor, dertil
forstaar Eskimoerne alt
for godt Begrebet Sult.
Men der hviskes om det
Mand og Mand imellem.
Eskimoerne begraver
ikke deres døde i Jorden.
De har simpelthen ingen
Redskaber til Raadighed
til at grave en Grav i den
frosne Jordbund, der selv
om Sommeren kun tør op et Par Fod ned. De ruller de
døde ind i Skind og lægger dem ud paa Marken. Rundt
Eskimoens ensomme Grav synger den triste Vintervind.
Den fejge Ræv sniger sig rundt om, indtil den har snuset
sig Mod til til at gaa løs paa Byttet, og oven over kredser
den sorte Ravn, ventende sin Del deraf. Men den Gud,
der er Gud for den modige og for den retsindige og
for den, der altid har stræbt at gøre sin Pligt, han
har ogsaa nok en Plads for den døde Eskimo. —
31. Netchili-Grav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
