Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Variation, som Jordens analytiske Sammensætning som Regel vil
undergaa ved Avlingernes Fjernelse. Regnes Madjordens Dybde
til 40 cm., vil det fjernede Stof fordeles paa en endnu større Jord
masse, og dennes Indhold vil kun forringes med 0,001 % 9.5 det
værdifulde Stof. Det Gjødselforraad, som Analysen angiver ide
fleste Kulturjorder, skulde da kunne ansees at række til Dækning
Jf et stort Antal Afgrøder, lsrsncl der indtræder nogeu Udpining.
Det maa imidlertid erindres, helt bortset fra, at man, som omtalt
i forrige Kapitel, ikke kan slutte umiddelbart fra Jordens analy
tiske Sammensætning til det disponible Indhold af Plantenæring,
at Jorden altid bør indeholde et betydeligt Overskud heraf udover
det, som optages i Planterne. Thi dels kan Planterne med sine
Rødder kun gjennemsøge en vis Brøkdel af det til deres Raadighed
staaende Jordvolumen, dels trænges der et Overskud til at opveie
det, som tabes ved uundgaaelige Udvaskninger etc.
Med Hensyn til Jordens Forsyning med kvælstofholdig Gjødsel
maa det erindres, at l3iViA)lant6!’us har Evne til at forsyne sig at"
det frie Kvælstof i Atmosfæren og derfor ikke virker saa udpinende
paa Jordens Kvælstofforraad, som deres store Kvælstofindhold skulde
lade. formode. Tvertimod beriger de Jorden med Kvælstof, bl. a.
ved at efterlade sine kvælstofrige Rødder og Stubbe. De i 1 844
af John Bennet Lcnres og Henry GiTbert 1), paa Rothamsted i Syd
england, paabegyndte og gjennem en lang Aarrække fortsatte Gjøds
lings- og Udpiningsforsøg, der senere o«8aa er foretaget andre Ste
der, saaledes ved Landbrugshøiskolen i Grignon siden 1875 (af
Dehérairi)*) og i Kjøbenhavn (af B. 8. Jørgensen og V. Maar) 3)
samt paa Aas (af V. DircJis) i), viser tilfulde, hvorledes Avlingerne
aftazor, naar der illke tilfe»reB
Vi nævner exempelvis, at ved stadig Bygdyrkning paa samme Mark var
paa Roihamsted den aarlige Gjennemsnitsavling, naar Jorden gjennem aarlig
Tilførsel af Gjødsel tik Erstatning for de bortførte Stoffe:
i Aarene 1852—71 48*/4 bushels pr. acre, d. e. 43,35 hl. pr. ha.
i — 1872—91 49 » _. 44,02
’) The Rothamsted Experiments, Transactions of the Highland and Agricul-
tural Society of Scotland. 1895.
2) Annales agronomiques XV. 1889 o. ti.
8) B. S. Jørgensen: Den kgl. Vetr.- og Landbohøiskoles Forsøgsmark 1860
—1882. Kdkvn. 1884. — V. Hiaa,-.- Den kgl. Vstr.- og I.an6d«QsiBkoi6B
Forsøgsmark 1883—1887. Kbhvn. 1888.
4) J. Sebelien: Resultaterne af 21 Aars Forsøg med ensidige Gjødninger.
Beretning om den høiere Landbrugsskole i Aas 1888—89.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
