Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
fortrinsvis pleier at betegne som »alsidig«. Og endelig gjælder det
just om Husdyrgjødningen, at den saavel elter sin Natur som elter
sin Behandlingsmaade kan være saa yderst varierende i sin Sam
inenssstnin^ at den i al Fald som Plantenæring kan komme til at
virke meget ensidigt, maaske mere end mange al de »kunstige«
Produkter, hvis Sammensætning kan reguleres fabriksmæssigt.
Udelukkende Krælstofgjødninger.
Kvælstoffets Nødvendighed for Planternes Ernæring følger alle
rede deraf, at det er de kvælstofholdige organiske Forbindelser,
der udgjør Hovedmassen af den vegetabilske saavelsom al den ani
malske Celles Protoplasma.
Nu bestaar den atmosfæriske Luft som bekjendt hovedsagelig:
af Kvælstof, hvis Mængde let beregnes af Luftens analytiske Sam
mensætning, der viser et Indhold af 77 VskZtproosnt XvV^tol, og
den samlede Luftmasses Vægt, der paa hver I^va6raten^e6 Jord
overflade er ligestor med Vægten af en 76 cm. høi Kviksølvsøile
paa samme Grundflade. Man finder da pr. ha. Jordoverflade 79
Millioner kg. Kvælstof. For hele Jordens samlede Atmosfære er
det af Dumas l) beregnet at udgjøre 3 900 000 Billioner kg. eller
ligesaameget som Vægten af 422 000 Kubikkilometer Kobber.
Fra Slutningen af det 18de til Slutuingen af det 19de Aar
hundrede har Tidens største Kemikere og Fysiologer beskjæftiget
sig med Løsningen al det Spørgsmaal, om Planterne formaar at
tilgodegjøre sig Luftens frie Kvælstof som Plantenæring 2); Priestley
og Ingenhousz, Sanssure 3), Boussingault*), Lawes, Gilbert og Fugh 5)
x) Dumas et Boussingault: Essai de statistique des étres organisés. 3iéme
édition. Paris 1844. Pg. 18. — Annales de chimie et de physique. 1844.
2) Om dette Spørgsmaal se J. Sebelien: Kvælstoffets Vandring i Naturen.
Tidsskriftet Naturen og Mennesket. Kjøbenhavn 1892 — og W. Johann-
sen: Nyere Undersøgelser med Hensyn til Planternes Assimilation af At-
mosfærens Kvælstof. Beretning om den nordiske Landbrugskongres i
Kjøbenhavn 1888. 8. 157.
3) Saussure: Recherches chimiques sur la végétation. Paris 1804. — Tysk
Udgave i Ostwalds Klassikerbibliothek No. 15 og 16.
4) Boussingault: Agronomie, I. og Annales de chimie et de physique, 3 ser.,
t. XLI et t. XLIII.
8) On the sources of nitrogen of vegetation; Proceedings of the royal soc.
of London, X, 1860; — Philosophic. Transact. 1861, Part II; — Journal
of the chem. soc. 1863. — Proc. ot the royal soc. 1887; — Philosophic.
Transact. 1889. — I Udtog »The Rothamsted Experiments«. 1895. S. 140
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
