Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
isvkeißtof, er dog sikkert altfor høi. Dels kan man nemlig ikke
forudsætte, at denne kvælstofbindende Virksomhed vil foregaa med
«amme Intensitet hele Aaret rundt, dels vil disse Algers Udvikling
paa fri Mark antagelig være betydelig mindre, end den var ved de i
en lukket Glasballon anstillede Forsøg.
Ogsaa den bekjendte alsidige franske Videnskabsmand Berthelot
har i en lang Aarrække siden 1884 forelagt det franske Akademi
en Række Forsøg anstillede med forskjellige Jordarter, saavel Mad
jord som Undergrund. Ved Opbevaring under de forskjelligste For
hold, dels i Værelset, dels i fri Luft eller i lukkede Flasker, hvori
de henstod i fugtig Tilstand med et stort Luftkvantum, tiltog altid
Jordens Kvælstofindhold *). Berthelot henfører denne Kvælstoffor
øgelse dels til Virksomheden af de i Jorden værende Mikroorga
nismer, dels ogsaa til en Virkning af den atmosfæriske Elektricitet.
Der er neppe I^vivi om, at der ad de her NNvnts Veie sker
en stadig Binding al det atmosfæriske Kvælstof, og at dette er en
af de for Vegetationen gunstige Processer, som foregaar under Jor
dens Brakning, ligesom den ogsaa har sin Betydning for saadanne
Jorder, der som Skog og Sætereng henligger i naturlig Tilstand
uden at være Gjenstand for nogen særlig Dyrkning. Ligeoverfor
de uhyre Mængder, som Berthelot ifølge sine Analyser mener, at
der indvindes paa denne Maade, bør man derimod stille sig meget
skeptisk. I Naturens Husholdning har disse Mængder utvivlsomt
sin Betydning, men for Plantekulturen, til hvilken der stilles For
dring om de størst mulige Afgrøder, er de nævnte Kvælstofkilders
Ydeevne endnu saa lidet belyst, at det vil være den største Letsin
dighed at tro, at det atmosfæriske Xt’tV?stt)/ er en stadig rigt /ly
dende Kilde, som uden Uleilighed fra vor Side forsyner Landbruget
med det kostbareste Plantenæringsstof.
Det samme gjælder ogsaa de Mængder af Kvælstofforbindelser,
Ammoniak og Salpetersyre, der tilføres Jorden ved Nedbøren. De
talrige Nedbøranalyser, der foreligger fra næsten alle Lande, viser,
at det alt ialt kun dreier sig om nogle faa Kilogram Kvælstof pr.
ha., der kommer til Jorden ad denne Vei, og deraf kommer endda
en stor Del paa saadan Tid af Aaret, hvor der ingen Vegetation
er til at optage det, hvorfor dette Næringsstof strax hjemfalder til
TJdvaskning og Tab.
XvlVlßtot?et nsrer Bom del^endt til de Btotker, der er i et
x) M. Berthelot: Chimie végétale et agrigole. t. I. Paris 1899. S. I—loo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
