Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
dømmelse af ds andre Kvælstofgjødninger. Kun i ganske en
kelte Tilfælde kan der være Tale om, at det kan Btaa tilbage i
Virkning for andre Former al Kvælstofgjødning. Men det er da
ikke paa Grund af dets Natur som Salpetergjødning, men snarere
paa Grund af den anden Bestanddel — Natriumet.
Vi har ovenfor nævnt, at Salpeteret kun virker plantenærende,
naar det tin66B i .lorHvau^yt som fortyndet Opløsning. Det er da
Jonen NO3, som Planterne bruger, medens den anden Jon Na ikke
eller dog kun i ganske underordnet Grad kommer til Anvendelse.
Ganske vist forekommer ogsaa Natrium som normal Bestanddel
af alle Kulturplanter og maa antagelig betragtes som et nødvendigt
eller dog nyttigt Plantenæringsstof. Men Planterne indeholder som
Regel kun meget lidet Natrium, gjennemsnitlig kun ca. 13 Dele
Natrium (—l7 Dele Natron) paa hver 100 Dele Kvælstof1). I
Chilisalpeteret findes derimod paa hver 100 Dele Kvælstof ca. 165
Dele Natrium. Der opBtaar da ganske naturlig det Spørgsmaal,
om disse overordentlig store Mængder af ét i og for sig under
ordnet Næringsstof, der bydes Planterne samtidig med Kvælstoffet.
om de ikke kan have mindre gode Følger. Og det er da neppe
tvivlsomt, at adskillige af de Ulemper, der undertiden kan iagt
tages efter Anvendelsen af meget Chilisalpeter, forklares ved dettes
Natriumindhold 2).
For at bedømme Mængden al Salpeter, som skal anvendes til
Gjødsling al en Afgrøde, bør man for det første have en Forestil
ling om, hvor stor on Avling man kan vente paa vedkommende
Jord uden Tilskud af Salpeter, — dernæst bør man vide, hvor
stor en Avling det under forhaandenværende Naturforhold (Klima)
overhovedet er muligt at frembringe, naar der ikke er Mangel paa
nogen al de Væxtfaktorer, man er Herre over.
Lad os med et fra Wagner oprindelig stammende Ræsonne
ment antage, at man i en Række af Aar gjennemsnitlig nar avlet
1 100 kg. Havre pr. ha. paa Jord, som erfaringsmæssig viser sig at
indeholde rigelige Mængder baade af Fosforsyre og Kali. Da der
imidlertid paa en anden Gaard i samme Egn faas 2100 kg. Havre,
er det sandsynligt, at Avlingen ogsaa paa den førstnævnte Gaard
’) P. Wagner: Die Anwendung kiinstlieher Diingenmittel im Obst- u. Ge-
miisebau. Berlin 1892. S. 7.
2) Se ogsaa P. Wagner: Die Stickstoffdiingung der landw. Kulturpfianzen.
Berlin 1892. 8. 228, og John Sebelien: De nye Kvælstofgjødninger, Tids-
skrift for det norske Landbrug 19OG, 8. 78.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
