- Project Runeberg -  Læren om de saakaldte kunstige gjødningsstoffer : deres fremstilling, sammensætning, egenskaber og virkning /
46

(1907) [MARC] Author: John Sebelien
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46
Heraf følger, at naar man skal gjødsle til Maltbyg, da tilfører
man de øvrige Gjødningsstoffer i rigelige Mængder og desuden saa
meget Salpeter, som det gaar an, itden at der bliver Overskud deraf.
Det er ni«vnt, at Salpetergjødslingen navnlig udmærker sig ved
sin hurtige Virkning, og det er paafaldende at se Forandringer
saavel paa Akervæxter som paa Havevæxter, der paa en kvælstof
fattig Jord kan staa med et sygeligt Udseende og bleg Farve, alle
rede faa Dage efter at man har tilført Salpeteret paa en saadan
Maade, at det naar ned til Rødderne. Det fremgaar imidlertid
ogsaa af det, som er nævnt om Jordens ringe Absorptionsevne for
Salpetersyren, at der ikke kan være Tale om nogen Ettervirkning
af dette Gjødningsstof paa de etterfølgende Afgrøder.
Det er endvidere en Følge af, hvad som tidligere er omtalt,
at Salpetergjødsling som Regel kun er paa sin Plads ligeoverfor
de Planter, der overhovedet trænger til Gjødsling med Kvælstof.
Man har ogsaa villet overføre dette paa Gjødsling al Eng og Vold,
idet man har villet gjøre gjældende, at Kvælstoffet her tilveiebragtes
af Bælgplanterne i den derværende Plantebestand. Man har endog
herfor paaberaabt sig en Udtalelse af en Autoritet som Mårcker.
der en Gang skal have betegnet Kvælstofgjødsling af Eng og Vold
som unyttig og irrationel *). Ligeledes har man 2) henvist til, at i
Gjennemsnit af 86 Forsøg havde Laives og Gilbert pr. 100 kg. Chili
salpeter kun faaet forøget Høavlingen med 390 kg., hvilket ikke
vilde strække til Dækning af Omkostningerne ved Gjødslingen. Det
bør dog bemærkes, at i enhver Plantebestand af den heromhandlede
Art bør Græsarterne spille Hovedrollen, medens Bælgplanterne as
flere Aarsager ikke bør brede sig ud over en vis Grænse. Om end
de sidste Planter i ikke ringe Grad vil opsamle Kvælstof fra Luften
og berige Jorden med Kvælstofforbindelser, saa vil dette dog ikke
overfLødiggjøre en Tilførsel af let opløseligt og hurtigt virkende
Kvælstof for Græsarterne. Rentabiliteten vil selvfølgelig være for
skjellig efter Lokaliteten, men de ovenfor omtalte Forsøg i søndre
Trondhjems Amt viser gjennemsnitlig den største Nettogevinst efter
den alsidige Gjødning med Chilisalpeter ved Siden af Fosforsyre^
og Kali, selv om der i enkelte Tilfælde kan være Afvigelser herfra.
At Salpetergjødslingen specielt i Havebruget, hvis intensive
Kulturmetode betinger en hurtig og BtNrk Produktion af Plante
) Wiener landwirtschaftliche Zeitung 1903, No. 95 og 1905, No. 57
2) Stutzer, 1. c. 8. 58.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:09:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjodning/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free