Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
som uddriver den svagere Salpetersyrling. Man såar saaledes et
nitritfrit Nitrat.
løvrigt skal det ogsaa bemærkes, at selv om det er utvivlsomt,
bl. a. ifølge en Del ikke offentliggjorte Forsøg, som er anstillede i
Landbrugshøiskolens kemiske Latorium paa Aas, at Nitritet er en
ganske stærk Plantegift, saa synes det efter andre Forsøg, anstillede
dels af Soderbaum ’), dels af Schlosing 2), som om endog temmelig
store Doser af dette Stof indblandet i Salpeteret er saa langt fra
at nedsætte Avlingerne, at det endog kan frembringe en liden For
høielse.
Anvendelse og Virkning.
Det følger af, hvad der er sagt S. 34—36 om det i Jordvæsken
opløste Chilisalpeter, at den kvælstofholdige plantenærende Be
standdel al det opløste Salpeter altid vil være den samme, uaf
hængig af det i Salpeteret indgaaende Metal. Den kvælstofgjøds
lende Virkning af de forskjellige salpetersure Salte maa derfor
nødvendigvis være den samme. Indtræder der en Forskjel i Virk
ningen af forskjellige Salpeterarter, da maa det være Saltets anden
Bestanddel (den Baalial6t« Kation, d. v. 8. den basedannende Del),
som udøver en Særvirkning. Man kan derfor slutte, at 1 kg. Kvæl
stof i Form as Kalksalpeter baade kvalitativt og kvantitativt vil
have samme Virkning som samme Mængde i Form as Chilisalpeter,
eller at 120 kg. Kalksalpeter (med ca. 11 % Kvælstof) vil have
samme Kvælstofvirkning som ca. 100 kg. Ohilisalpeter (med 15,5 %
Kvælstof).
De anstillede Gjødningsforsøg 3) har tilfulde bekræftet dette
Skjøndt Erfaringerne herover ikke endnu strækker sig over
nogen lang Aarrække, saa er de dog hentet fra Forsøg i mange
Lande, altBaa forskjellige Klima- og Jordbundsforhold og med for
skjellige Kulturplanter.
Af nordiske Forsøg anfører vi exempelvis, at E. Solberg paa Gaarden
Charlottenlund pr. Strinden fik følgende Avlinger af Turnips pr. ha.:
’) Om nyare metoder att i jordbrukets tjanst tillgodogora luftens kviifve.
Kungl. Landtbruksakad. handlinger o. tidskr. 1904.
2) Comptes rendus, t. 141, S. 745.
8) Se Bjerknes, 1. c, hvor nærmere Literaturangivelser findes,
Læren om Gjødniiigsstofferne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
