Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
eller anden Maade tabes. Heraf følger da, at naar begge Gjød
ningsmidler virker under de gunstigst mulige Vilkaar, vil Virknin
gen af Ammoniaksaltet altid være raindst ca. lO°/o mindre end af
den tilsvarende Mængde Salpeter.
Naar ikke desto mindre undertiden Ammoniaken kan give et
større Udbytte, da ligger det i, at der har været særlig ugunstige
Forhold for Salpeteret, som kan hænge sammen med dets tidligere
omtalte Egenskaber, ligesom ogsaa det færdige Salpeter i høiere
Grad end Ammoniaken under visse Forhold kan tænkes at blive
Ofier for de i Jorden almindeligt forekommende denitrificerende
Bakteriers Virkning, hvorved der kan frigjøres elementært Kvælstof
af Nitrater.
For Ammoniakens Vedkommende er det af S. Hals 1) paavistr
at der under visse Omstændigheder og især i kalkrig Jord kan ske
en Forflygtigelse af Ammoniak, som ikke er at overse.
Det er ikke umuligt, at just denne Omstændighed har været
medvirkende Aarsag til de særdeles smaa Virkninger, man i enkelte
Forsøg 2) har faaet efter Gjødsling med svovlsur Ammoniak.
Endvidere opstaar det Spørgsmaal, om Svovlsyren i den svovl
sure Ammoniak kan have nogen speciel Virkning, hvilket vel kan
synes muligt, naar man betænker, at man pr. 100 Dele Kvælstof
i det nævnte Salt tilfører Jorden 285 Dele Svovlsyre (SO3), medens
Planterne i Gjennemsnit kun behøver 10 Dele Svovlsyre pr. 100
Dole 3viVlBtol for at opnaa normal Udvikling. De sammenlignende
Forsøg, som anstilledes herover af Wagner i 3 paa hinanden føl
gende Aar, viste dog ikke nogen Forskjel i Virkningen, hvad enten
Ammoniaksaltet var et Sulfat, et Karbonat eller et Nitrat; dog
blev Udbyttet i sidste Fald noget større, hidrørende fra, at Kvæl
stoffet til Halvdelen var nitratbundet.
I hosstaaende Tabel er angivet den Mængde tør Plantemasser
som produceredes af 1 gr. Kvælstof i forskjellig Form i Gjennem
snit al 3 paa hinanden følgende Aars Forsøg 3):
*) Tidsskrift for det norske Landbrug 1902, S. 212; ogsaa Fiihlings landw,
Zeitung 1906, H. 6.
2) Soderbaum: Meddelanden från kgl. Landtbruks-Akademiens Experimen-
talfalt No. 85. Stockb. 1905. — Sebelien: Tidsskrift f. d. norske Land-
brug 1906, S. 63.
8) Wagner: Die Stickstoffnahrung der landwirtsch. Kulturpflanzen. 1902.
8. 220.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
