- Project Runeberg -  Læren om de saakaldte kunstige gjødningsstoffer : deres fremstilling, sammensætning, egenskaber og virkning /
86

(1907) [MARC] Author: John Sebelien
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

86
Særdeles rig Apatit findes ogsaa i Kanada. Her optræder
den som overveiende Fluorapatit med indtil 43 % Fosforsyre.
De i AeU^cl^Ks Jernmalm indsprængte Apatitkrystaller danner
Udgangspunktet for det saakaldte Wiborghfosfat.
De saakaldte Estremadurafosfater optræder med vexlende
Renhed, dels finkornet-krystallinske, dels mere jordagtige sammen
med Kvarts som Udfyldningsmasse af en 4 km. lang og 5 m. bred
Gang i de siluriske Skifre i den spanske Provins Estremadura.
Den er stærkt fluorholdig, og Fosforsyreindholdet, som i de reneste
Partier kan 833, op til ca. 39 %, kan paa Grund af stærke For
urensninger med kulsur Kalcium, Jern- og Aluminiumoxyd og Sili
kater synke under 30 %.
Ogsaa de russiske Kuglefosfater fra Egnene om Dniestr i Po
dolien ligger i de siluriske Skifre. Det er kugleformige Knolde af
straalet Struktur, med en Diameter af 1—18 cm. og et Indhold af
ca. 38 % Fosforsyre. De antages udskilt som Konkretioner af
kulsyreholdigt Vand, der har udludet de omgivende Skifre, der
indeholder ca. 0,3 °/o Fosforsyre. Forekomsten strækker sig over
et Areal af 500 000 ha.
I den skandinaviske Silurformation forekommer der Lag af
uren Fosforit i Skaane og i Dalarne.
Til de devoniske Fosforiter hører Lahnfosforiterne i Elvedalen
af samme Navn i Hessen-Nassau. Fosfatet optræder her dels som
gulbrune, linseformige og nyreformige Konkretioner, dels som porøser
jordagtige Masser. Disse Fosfater er dog for det meste stærkt
opblandet med fremmede Bestanddele, især Oxyder af Jern og Alu
minium. Medens man i sin Tid satte store Forventninger til demr
har de ikke i Længden kunnet beståa i Konkurrencen med de
renere Fosfater. Allerede siden Midten af Ottiaarene er Driften,
af dem stadig gaaet tilbage.
De i Stenkulsformationens Lag i Wales og Westfalen forekommende Fos
fatlag er af saa lidet Fosforsyreindhold og saa stor Urenhed, at de kun har
ringe praktisk Betydning, og det samme gjælder om Triasformationens Fosfater
i Wiirttemberg, Schweiz og England.
Juraformationens ældste Lag (Lias) er derimod rig paa de
saakaldte Koproliter, d. e. fossile Exkrementer af de store da
levende Krybdyr. De forekommer især i de mørke, bløde Ler
skiferlag langs Englands Sydkyst og omkring Severns Munding ved
Bristol, endvidere i Bayern og Wiirtemberg samt i de franske
Jurabjerge. Det er afrundede Klumper, som paa Overfladen viser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:09:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjodning/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free