- Project Runeberg -  Læren om de saakaldte kunstige gjødningsstoffer : deres fremstilling, sammensætning, egenskaber og virkning /
88

(1907) [MARC] Author: John Sebelien
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88
o^Baa i Zsi^ematil^a i Bpani6n 6n668 der Xli6tto«tat6r, ligeledes i Rus
land; de er dog fattigere paa Fosforsyre end de i samme Lande forekom
mende Silurfosforiter. I den bornholmske Kridtformation findes der ved Arn
ager et Lag af potetlignende Knolder, der gaar under Navn at Fosforiter,
idet de bestaar af Kvartskorn, sammenkittet med ca. 30 % Kalciumfosfat.
Hogen teknisk Betydning har denne Forekomst dog ikke faaet.
Til de tertiære Fosfater hører de bekjendte Suffolh Koproliter
fra Englands Pliocenformation. Deres store Haardhed, der vanske
liggjør Pulveriseringen, og deres ofte temmelig ringe Fosforsyre
indhold og store Indhold af Urenheder gjør, at deres Betydning
for Gjødningsindustrien ikke er overvættes stor.
Af stor Betydning er 6erilnc>d de rige tertiære Fosfatleier i
Nordamerika. Ide tertiære Lag, der strækker sig langs Atlanter
havet og den mexikanske Bugt fra New Jersey til Texas, findes
Verdens mægtigste Mergellag. Heri findes Fosfatlagene beliggende
dels lige op i Dagen, dels overleiret al diluviale Ler- og Sandlag, dels
som massiv Bergart (»rocJc phosphate«), dels som Korn indleirede
i Ler- og Sandlag eller paa Flodbunden (»river phosphate«). Blandt
disse rent mineralske Fosfatdannelser findes ogsaa fossile Rester al
Fisk og Pattedyr fra den 60C6Q6 og pliocene Tid.
Laget i Carolina er 50 km. bredt og 110 km. langt; det er
lettest tilgjængeligt ved Charleston, hvor det opdagedes i 1869 som
Amerikas først kjendte Fosfatlag, og hvor det brydes i størst
Mængde. »B,iver-Phosphatet«, som er det reneste, ophentes ved
store Muddermaskiner og skilles ved Slemning og Sigtning fra Ler
og Slam og fint Sand. Efter Tørring indeholder det henved 30 %
Fosforsyre som Kalciumsalt og ca. 4—54—5 % Oxyder af Jern og Alu
minium, foruden lidt Fluorkalcium og kulsur Kalcium. Det er meget
porøst, hvilket letter dets Omdannelse til Superfosfat.
Af maaske endnu større Betydning end Carolinafosfaterne, der
for en stor Del konsumeres i Amerika, er Floridafosfaterne for
den europæiske Superfosfatindustri.
Halvøen Florida gjemmer i næsten hele sin Udstrækning fos
fatførende Lag af større eller mindre Mægtighed. Siden disse rige
Leier blev opdaget i 1888, har de for en vNBentliB Del forsynet
de europæiske Superfosfatfabriker med Raastof og i høi Grad bi
draget til Fosforsyrens stærke Prisfald i de sidste Decennier.
I den nordlige Del af Halvøen optræder Fosfatet i Lag af 2
—30 m. Mægtighed, dels som en massiv, haard Sten (»hard phos
phate«) af stor Renhed, med op til 75—84 °/o XalciumtoBfat, 6. e.
39—43 <y0 Fosforsyre og kun lidet Jern og Aluminium, dels møre,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:49:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjodning/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free