Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Det var den senere Opnu6sr 3.5 Kalciumcyanamidet, Ad. Frank,
der her i 1861 zrun6s6s den første Xiorkaiiunifabriic, og efterhaan
<Jen er disse »Affaldssalte« bleven Hovedproduktet al disse Lags
Bearbeidelse, medens Stensaltet, som oprindelig var Formaalet, nu
mere betragtes som et Biprodukt. I Anhalt, preuss. Sachsen, Han
nover, Mecklenburg og Braunschweig findes nu ialt ca. 40 Kali
verk, der allerede i 1883 sluttede sig sammen til et Syndikat, som
bestemmer Produktionen ved de forskjellige Brug og styrer Salget
af Raastoffe og Fabrikationsprodukter.
Som det i Fig. 29 gjengivne Profil af Lagene ved Leopoldshdll
i Anhalt viser, kiler de kali- og magnesiumholdige Lag sig md
mellem det mægtige ældre Stensalt og det Lag af Saltlere, Gibs
og Anhydrit, der omgiver det ældre Stensalt som en Kappe.
Dannelsen af disse store Saltlag antages ifølge Ochsenius 1) at
være foregaaet ved Inddampning af Havvandet i tidligere Jord
perioder (antagelig mellem den permiske Tid og Triasperioden).
Fig. 29.
Da Havvandet imidlertid kun indeholder 3—43—4 % Kogsalt, maa man til
Forklaring at den ruse^tiZO Bt6NBalt6ann6lB6 antage, at der under Indtørringen
af det store Magdeburger Havbækken er foregaaet en stadig Tilstrømning at
Saltvand enten fra Saltkilder eller gjennem en kanalformig Forbindelse med
Havet, saaledes at Våndet kun kunde strømme fra Havet md i Bassinet, men
ikke tilbage.
I den varmere Aarstid vil der da under Vandets Fordampning have
afsat sig ca. 7 mm. tykke Lag at Anhydrit, der tinde» afbrudt at de om Vinte
ren udskilte B—98—9 cm. tykke Lag at Stensalt 2). Ved disse Aarringe kan man
beregne, at der til Dannelsen at det stassfurthske Stensaltlag maa være med
gaaet ca. 10000 Aar.
Paa et vist Tidspunkt antages dog nævnte Tilstrømning at nyt Havvand
at være afbrudt, og der har da i Moderluden været ophobet saa store Mængder
’) Ochsenius: Die Bildung der Stensalzlager. Halle 1877.
2) Ehrhardt: 1. c. S. 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
