Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjælder denne Hilsen ikke alene mine hedengangne Samtidige, men om-
fatter Eder alle, Store og Smaa, graahærdede Venner og raske
Skoledrenge.
Den bedste Hilsen jeg maaske selv har modtaget var en Aften-
stund, da jeg kom vandrende til den lille By Skjern, paa Jyllands Vestkyst.
Drengene der tumlede sig omkring paa en aaben Plads og sloges
utilladelig.
»Hvad leger I?* spurgte jeg.
»Afvejen!« raabte den solbrændte Anfører, »ellers bliver du
skudt. Vi leger Gjøngehøvding. c
Den samme barske Hilsen, der lød mig imøde fra de Skjerner-
drenge, blev senere gjentaget af Herlufsholms Elever, som ogsaa legede
Gjønger ude i deres Skov, og jeg blev meget glad derover.
Nu er mit Livs Aften kommen, foran mig gaar Solen ned, men
min Sol skinner endnu og rundt om mig er der sommervarmt og ungt.
I fuld Erkjendelse heraf, takker jeg Gud, der lod mig opnaa at leve i
Folkets Hjærte.
Gjentofte, i Marts 1896.
Carit Etlar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
