Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3o
GJØNGEHØVDINGEN.
siddende paa Grændsen af Bleking og Smaaland, to Herreder i det nordlige Skaane,
der ere bjergfulde og afveksle med store Skove og Moradser. Foruden deres næsten
eventyrlige Mod besidde disse Mennesker endnu en anden Fuldkommenhed, der for-
øger Værdien af den første: de ere næsten alle tilsammen baade af Tilbøjelighed og
Trang udmærkede Skytter, af Tilbøjelighed fordi en Mands Anseelse hos dem beror
paa, hvor heldig han forstaar at haandtere sin Bøsse, af Trang, siden Mødrene nægte
deres unge Sønner Føden og jage dem ud i Skoven, for at de selv kunne skyde
Vildtet til deres Spise. Man ser derfor næsten aldrig en Gjønge uden i Selskab med
sin Bøsse. De bringe den med i enhver Forsamling, ja selv i Kirken.«
»I Kirken?« gjentog Dronningen forundret.
»Ja, Eders Majestæt, man har en Historie derom.«
»Fortæl os den Historie, Gabel!«
»I Kong Christian den Fjerdes Tid, højsalig Ihukommelse, var Præsten i Gjønge
Herred saa gammel og aflægs, at han ikke kunde holde ud at staa i Kirken, medens
Talen varede. De gjorde ham derfor et Sæde paa Prædikestolen, og siddende paa
dette faldt Præsten i Søvn en Helligdag i Pintsen, medens de Andre sang Salmen.
Menigheden sad en Tid lang og ventede sagtmodigt paa, at han skulde vaagne;
endelig rejste Sandemanden sig og sagde: Vor Fa’er er nok falden i Søvn, som I
formærke, siden han drager Vejret saa dybt; han er en gammel Mand, og vi gjør
Synd i at vække ham; lad os lukke vor Bønnebog i Guds Navn og prøve vore Bøsser
lidt udenfor. En af mine Drenge har stillet en Skive op paa Kirkegaarden.« Sande-
mandens Forslag vandt almindeligt Bifald. Menigheden listede sig sagte og lydløst
ud af Kirken for ikke at forstyrre den gamle Mand og begyndte at skyde tilmaals
efter Skiven. Da Præsten omsider vaagnede, kaldte han Menigheden ind og holdt en
meget opbyggelig Prædiken.«
»For disse Folk har da den Jæger, som nylig forlod os, været Anfører?«
»Ja, Eders Majestæt!« svarede Gabel, »og hvis Nogen var en slig Post voksen,
saa maatte det ogsaa være Svend, efter hvad man fortæller om ham. Ved ethvert af
deres Foretagender mod Steenbuk skal han have været den Første til at lægge Planen,
den Snildeste til at udføre den. Hans Majestæt lod nu i Efteraaret Korpset opløse
sig for ikke at spilde Folk og Menneskeliv til Unytte, saa kom Svend og hans Folk
herover til Sjælland, og fra den Tid maa Kaptajn Lykke hist henne vide Besked om
dem, siden flere af Gjøngerne have faaet Tjeneste imellem hans Dragoner.«
»Kaptajn Lykke!« gjentog Kongen, idet han lagde de Papirer fra sig, som
han imidlertid havde været beskæftiget med. »Er han tilstede? Eja! saa lad ham
komme her hen, vi have et Ord at tale med ham.«
Kai Lykke, der havde hørt disse Ord, traadte hen til Bordet og hilste med
Anstand og Ærbødighed for Kongen.
»Hvad er det, vi erfare om Eder, Hr. Kaptajn!« udbrød Kong Frederik
temmelig heftig. »Allerede for to Maaneder siden have vi ladet udgaa Befaling, at I
og Eders Regiment skulde marschere til de forordnede Poster ved Vordingborg og
andensteds, og desuagtet er lige til denne Dag endnu kun et Kompagni deraf ankommen.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
