Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
37
gaar da op og holder Vagt for Ham, da jeg dog ikke kan sove, imidlertid besøger Han
Kjæresten. Er Han tilfreds dermed?«
»Gud velsigne den naadige Herre!« udbrød Elskeren sjæleglad, idet han til
Tegn paa sin ydmyge Taknemmelighed kyssede sin Haand og derpaa berørte Kais
med den.
»Dernæst holder han ren Mund med hvad jeg gjør for ham og kommer til-
bage i betimelig Tid.«
»Hjælpe mig Gud, Eders Naade!« svarede Korporalen, medens han rakte Kai
sin Kappe, »jeg vilde før tage fem og tyve Stigrem for Fronten, end misbruge Eders
Godhed.«
»Han kunde ogsaa være temmelig sikker paa at faa dem tiltalte, hvis Han
ikke skjønnede bedre paa min Gunst,« sagde Kai.
Korporalen hilste og gik. Kai svøbte sig ind i Kappen og trykkede Hatten
dybt ned i Panden, derpaa forlod ogsaa han Stuen og fulgte efter Vagtmandskabet.
Vejen til Dronningens Værelser førte igjennem en lang Korridor, hvis ene Ende
sluttede sig til Hovedtrappen fra Stueetagen; i den modsatte Ende var anbragt et
Vindue ud imod Søen, og langs med denne Side gik igjen en Tværgang, som førte
til Lehnsmandens Lejlighed. Korridoren selv fik sit Lys fra en Messinglampe ved
Trappen og denne Aften tillige fra Maaneskinnet, som faldt igjennem Vinduet.
Kai stillede en Post ved Trappen og valgte sin egen i Nærheden af Vinduet,
omtrent ligeoverfor Døren til Dronningens Gemak. De øvrige Dragoner, der i Nattens
Løb skulde afløse i og udenfor Slottet, opholdt sig imidlertid nede i Stueetagen, hvor
et Værelse var blevet dem indrømmet til Vagtstue.
Dronningen var endnu inde hos Kongen. Over det nylig saa larmende Slot
hvilede en almindelig Tavshed, som kun i enkelte Mellemrum blev afbrudt, naar man
aabnede eller lukkede en Dør nede i Stueetagen, eller ved den ensformige Lyd af
Vaaben, idet Vagterne, for at modstaa Kulden, som begyndte om Aftenen, bevægede
sig frem og tilbage paa deres Poster.
Kai havde stillet sig ligeoverfor Vinduet, tæt indhyllet i den graa Rytterkappe.
Maanelyset faldt i en skraa Retning ned over hans Ansigt og hen langs den ene
Side af Korridoren, hvis gamle, mørkladne Portrætter syntes at antage et endnu
barskere Udtryk i dette halvtydelige Strejflys.
En usædvanlig Spænding var synlig i Kais Ansigt, han ventede med Utaal-
modighed paa Fortsættelsen af det Eventyr, hans tilsyneladende saa opofrende Vel-
villie for Korporalen havde ledet ham ind i.
Pludselig hørte han nede paa Trappen, hvor den anden Vagt stod, den takt-
mæssige Lyd, som foraarsagedes ved at præsentere et Gevær, derpaa lød Stemmer,
og straks efter saa man Dronningen, fulgt af Fru Else Parsberg, gaa igjennem Korri-
doren. Foran begge Damer bar en Kammerfrue en tændt, trearmet Lysestage. Kai
rettede sig og præsenterede sin Karabin. Hans Kappe gled noget tilside ved denne
Bevægelse. Skinnet af Lysene faldt paa Sølvet af hans broderede Vams, da Kammer-
fruen standsede, medens Dronningen tog Afsked med Fru Else. Var det nu paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
