Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
GJØNGEHØVDINGEN
Fændriken smilede til denne Raahed og drak.
»Har Ingen af Eder set noget til Svend Gjønge?« spurgte han.
»Svend Gjønge!« gjentog Korporalen. »Jeg kjender ikke den Mand. Han
staar ikke ved Dragonerne.«
»Deri har I min Tro Ret, Korporal!« svarede Fændriken leende. »Han giver
tværtimod Bevis paa, hvor lidt han gjør af Jer.«
Korporalen spærrede Mund og Øjne op. Han forstod ikke denne Ytring.
»I har ikke forstaaet mig,« vedblev Fændriken. »Naar jeg taler om Svend
Gjønge, saa mener jeg den Stimand, den Helvedes Hund, der siden vor Ankomst til
dette Land kun pønser paa at fortrædige Svenskefolket, brænde Rytteriets Foder,
tømme vore Munitionsvogne, opsnappe vore Strejfkorps og skikke dem snarest muligt
ind i den anden Verden, hvor han ser sit Ram dertil. Inat har han igjen været paa-
færde. Vagten meldte Skud nede fra Mosen, og imorges fandt vi fire af vore Folk
liggende dræbte ved Siden af deres Heste; — og hvordan mene I vel, at de vare
dræbte? Heste og Karle laa sønderflængede og forslaaede, som om man havde brugt
Leer og Plejle istedetfor Klinger og Sværd i Kampen mod dem. Tilmed havde den
Røver plyndret dem og trukket dem ud til det blotte Linned.«
Et rasende Udbrud af Dragonernes Harme besvarede denne Fortælling.
»Lykkeligvis cre vi ham paa Spor,« vedblev Fændriken. »En Bonde, som vi
fangede og bragte ind til Hovedkvarteret for lidt siden, har givet os god Besked.
Karlen stod i Ledtog med Svend og nægtede først alt, men Oberst Sparre har sin
egen Maade at bringe Sandheden for en Dag; han lod Mandens Tommelfingre snøre
sammen og sætte en Lunte imellem dem. Det hjalp; Bonden gik til Bekjendelse;
han fortalte, at Svend luskede omkring her i Egnen og havde Tilhold med sine Folk
i Ørremandsgaards Skove. Vi stillede Vagter omkring, men ti tusind Millioner Djævle
tage ham, os er han undsluppen, og vi komme nu herind for at spørge, om I intet
have fornummet til ham.«
»Ikke det ringeste,« svarede Dragonerne.
»I vide, at han ikke holder sig skjult her i Hytten?«
»Det skulde vi da mene. Lejligheden er endda ikke saa vidtløftig, at den jo
lader sig overse, og udenfor rækker Skuret knap over vore Hestes Hoveder.«
»Saa maa vi afsted,« ytrede Fændriken, idet han aabnede Hanen paa sine
Pistoler, blæste Fængkrudtet bort og kom friskt paa.
»Til vi ses igjen!« vedblev han med en Haandbevægelse og forlod Stuen.
Straks efter skjulte det tætte Snefog de bortridende Dragoner.
»Den Svend Gjønge maa jo være enfoldigere end en Nyfødt,« ytrede Korpo-
ralen lidt efter. »Landet har overgivet sig, danske Kongen sender os sine Rigsraader,
som trygle om Pardon, og endda vover han med sin Haandfuld Stratenjunkere at gjore
Allarm digt foran Kvarteret. Det skal jeg love for, han vil annamme sin Betaling og
komme til at klæde Stejle og Hjul, hvis Kong Karl faar ham fat.«
»Hvis!« gjentog en Stemme i Døren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
