Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
69
Med disse Ord traadte han ind i Stuen og hilste de Tilstedeværende.
Det var en aldrende Mand med et blegt og langagtigt Ansigt, en bred Pande,
som i Forbindelse med hans dybtliggende Øjne, smalle og sammenknebne Læber røbede
en høj Grad af Bestemthed og Villiekraft. Idet han tog sin Hat af Hovedet, gled
hans Kappe tilside, og man saa under denne en sort Klædes Vams med højrødt For
under de opsplittede Ærmer. Om Livet bar han et Bælte med et bredt Sølvspænde,
til hvilket der var hæftet en kort Daggert.
»Hvem er I?« spurgte Ib.
»En Rejsende!* svarede Manden.
»En Rejsende,« gjentog Ib. »Saadan kalde Natmændsfolkene sig, naar de
komme til denne Del af Landet.«
Den Fremmede rynkede Panden, men han beherskede straks igjen dette Ud-
tryk og svarede: »Jeg hører ikke til dette Folkefærd. Er Svend Gjønge hjemme?«
»Nej,« svarede Konen.
»Det varer nok ogsaa en Stund endnu, inden han kommer,« tilføjede Ib.
»Jeg vil vente saa længe.«
»Sandt at sige,« ytrede Ane Marie, »det kan gjerne vare, til Sol staar op
igjen, før han vender hjem.«
»Det siger intet,« svarede den Fremmede, som med uforstyrret Ro havde taget
Plads paa en Halmstol foran Alkoven. »Jeg har Stunder at vente.«
Ane Marie tilkastede Ib et uroligt Blik, denne rømmede sig og tog Ordet:
»Konen her vil give Jer at forstaa, om I ikke agter at søge et andet Her-
berge til den Tid. Vi holde ikke Hus for Vejfarende og vente nogle af vore egne
Folk iaften, saa Lejligheden vil blive ringe.«
»Man faar tage Lejligheden, som den kan falde.«
»Ja, sidén I hverken vil nævne Eders Navn eller trække bort med det gode,
saa kommer jeg nok til at hjælpe Jer afsted. Vi leve i en svær Ufreds Tid, og man
maa kjende sine Folk.«
Med disse Ord traadte lb frem for Bordet og nærmede sig den Fremmede.
Denne blev siddende paa Stolen, hans Ansigt antog et spottende Smil, idet
han svarede:
»Du skal ikke volde Dig nogen Ulejlighed, min Ven! jeg tror knap, Du vil
befinde Dig vel derved.«
»Hvorfor?« spurgte Ib, som følte sig bevæget ved den Fremmedes Kulde.
Manden slog sin Kappe tilside og trak en Pistol frem.
»Fordi jeg ser, at Du er ubevæbnet,« sagde han, »medens jeg har en Pistol.«
»Saa er det nok en Tvilling til denne,« svarede Ib, idet han strakte Haanden
ind under Bordet og tog en langløbet og rusten Pistol frem.
»Lad os ingen Ufred faa,« sagde Ane Marie og greb ham om Armen. »Tænk
paa, hvad et Skud vil betyde saa nær ved Fjendens Krigsfolk. Bliv kun siddende i
Guds Navn, Fremmede I siden I har Stunder til at tøve.«
»Det er godt,« sagde Manden og skjulte igjen Pistolen under sin Kappes vide Folder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
