Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 6
GJØNGEHØVDINGEN.
»Han hilser fra Kaptajn Kernbok.«
»Det er godt,« svarede Manden og gjorde nogle Skridt fremad. Den Svenskes
Ord standsede ham atter:
»Glem ikke, at Du holder Livet i din Haand,« sagde han.
»Nej, Høvedsmand!« svarede den Læspende. »Glem heller ikke, at I holder
Pengene i Eders.«
Efter disse Ord gik han og forsvandt straks efter imellem Lindetræerne, som
stode paa begge Sider af Vejen.
Ved et tilstrækkeligt Lys vilde man have set Svend som et Bytte for den
heftigste Bevægelse, medens han lyttede til denne Samtale; men han forstod at be-
herske sine Følelser. Da han saae Manden forsvinde, fattede han en dristig Beslutning.
Han tog en Blykugle i Munden, krøb hurtig og behændig op af Graven og traadte
ind paa Broen. Maanen var endnu ikke saa langt fremme paa Himlen, at dens Lys
naaede op over Jungshoved; som Følge deraf kastede den vestlige Del af Slottet en
lang og mørk Skygge ud over Broen. Svend Gjønge lod sine Skridt gjenlyde tungt
og slæbende paa de frosne Planker, han bøjede sin ranke Skikkelse og krøb sammen
for mere skuffende at ligne Manden, som nylig var gaaet. Kuglen, han holdt i Munden,
gav hans Stemme den samme læspende Betoning, idet han raabte efter den bort-
gaaende Officer:
»Høvedsmand! endnu et Ord.«
Svensken vendte sig og saa Svend komme uden at fatte den ringeste Mistanke.
»Naa, hvad har Du videre at sige?«
»Ak, Høvedsmand!« udbrød Svend noget dæmpet, »naar jeg ret faar betænkt
mig, var det bedst, at jeg mødte den Mand, I vil sende mig, Klokken ti istedetfor
til Midnat.«
»Det kan ogsaa ske,« svarede Officeren.
»Jeg tror vist, at det vilde være bedre for mig.«
»Klokken ti altsaa, det gjælder blot om, at Du skaffer os Manden død eller
levende.«
»Jeg tænker nok, de skal faa ham levende,« svarede Svend, idet han bort-
fjernede sig.
To Timer senere stod Maanen over Slottet, og i det Lys, den kastede ind
mellem Træerne foran Vindebroen, saas et Menneske, indsvøbt i en Rytterkappe, be-
væge sig frem og tilbage ved Begyndelsen til Alleen.
Det var Svend Gjønge, som ventede paa sit Stævnemøde med Kaptajn Kernbok.
Da Taarnuhret paa Jungshoved slog ti, traadte Kaptajnen ud af Slotsporten
og skred hen over Vindebroen. Svend hørte den Kommende, endnu før han kunde se
ham, han traadte over i Skyggen af Alleen og gik ham imøde.
»Hvem der?« udbrød den Svenske med dæmpet Stemme.
»En Mand, som venter paa Kaptajn Kernbok,« lød Svaret.
»Det er rigtigt,« ytrede Kaptajnen, medens han betragtede Svend med et
nysgjerrigt og spejdende Blik. Svend traadte ud af Skyggen, saa snart han saa, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
