Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G J 0 N G E H 0 V I) 1N G K N.
83
»En højst paalidelig Mand,« bemærkede lb, medens han ladede sin Pistol.
»En Mand,* vedblev Svend, »til hvem jeg sætter min hele Fortrøstning, og
som ved det mindste Tegn, I gjør til at røbe os, skyder Eder ned paa Stedet.«
»Det er mig, han mener,« sagde lb og nikkede til Kaptajnen.
»Gjør Eder rede, jeg skal føre Eder,« sagde Kernbok.
»Tag Du Drengen og følg med, Ane!« sagde Svend. »Eder, Kaptajn! vil jeg bede
om at svøbe lidt Uldgarn om Hjulene paa eders Sporer, de klingrer ellers paa den frosne Vej.«
»Gaar Du ikke selv med, Svend?« spurgte Ane Marie.
»Nej,« svarede Svend, »jeg vælger en anden Vej og møder Eder siden. Et
Ord endnu, Ane!« vedblev han sagte, »og læg det vel paa Sinde: Du veed, at vi have
sanket Ris sammen paa de højeste Steder i Skoven. Komme vi nogensinde i Bekneb,
og Du faar Bud fra mig eller Ib om Risbunkerne, hvor forblommet det end sker, saa list
Dig hen og stik dem i Brand, det er et Tegn for vore Folk til at samle sig, og det
kunde let hænde sig saa, at mit Liv vil komme til at bero paa denne Omstændighed.«
»Ræk mig din Haand paa, at Du ikke er vred,« sagde Abel, da han gik ud
af Døren. »Trolden skal tage mig, hvis Du ikke snart faar spurgt, at jeg har gjort
min Forseelse god igjen. Imorgen gaar jeg hen og skærer Øreflipperne af Tam og
Hovedet med, fordi han vilde forraade Dig.«
Svend rakte Abel Haanden og smilede. »Vil Du saa siden efter ogsaa føde
hans Kone og de tre Børn, han har derhjemme?«
»Gid jeg times en Ulykke, om jeg vil.«
»Saa lad Tam fare i Fred. Det kan Du lide paa, at hvis jeg ikke havde erindrct
hans Kone og Børn, skulde han aldrig være kommen levende over min Dørtærskel.«
Nogle Minutter senere listede Gjøngerne sig ud igjennem Bagdøren af Svends
Hus og forsvandt mellem Bakkerne, der løb nedad mod Bugten. Kernbok anførte
Toget. Tæt bag ham gik Ib med en spændt Pistol i Haanden. Ane Marie havde
taget sin lille Søn op paa Armen, Drengens Hoved hvilte paa Moderens Skulder. Han
sov. Gjøngerne gav Ane Marie Plads i deres Midte. Hele Toget bevægede sig fremad
i den dybeste Tavshed, forsigtigt og spejdende til alle Sider.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
