Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
IOI
Siderne af Stolerækken for at vække dem, som vare indsovede i Kirken. Efter at
han var kommen forbi Skaren, begyndte Samtalen paany.
»Hvis alt det er sandt, I fortælle her om Kulsoen,« sagde den ene af de to
Mænd, som imidlertid uformærket havde trængt sig frem til nogle svenske Soldater,
der dannede den første Række, »saa begriber jeg ikke, hvorfor Byraadet lod hende
slippe med saa lempelig en Straf. Mig synes dog, der er Lands Lov og Ret for, at
alle Hekse, som lægges for Kogleri og anden Uterlighed, skulle levende brændes.«
»Ak ja, gode Herre!« sagde Borgeren med et Suk, »vi tænkte jo ogsaa, at
Byraadet vilde have voldet os den Fornøjelse, men hun var dem for klog, og siden
de ikke kunde bringe noget ud af hende, slap hun med at blive stillet frem i Kirken
til aabenbar Skrifte. — Nu giver Hr. Tange et Tegn til Manden ved Orgelværket at
Skriftemaalet er tilende.«
»Endnu ikke,« ytrede den ene af Mændene. »Jeg har ogsaa en Sag at skrifte
for Præsten.«
Han tilkastede sin Kammerat et betydningsfuldt Blik og traadte ud af Skaren.
Svenskerne spærrede ham Vejen, men Manden lagde sin Haand paa en af Høveds-
mændenes Skuldre og udbrød:
»Min Herre Kaptajn! tillader 1?«
Med disse Ord gik han op ad Kirkegulvet hen til Skriftestolen. Kapellanen,
som stod i Kordøren, standsede ham og sagde:
»Hvis 1 ønsker at stedes til hellig Altergang, maa I først komme med mig,
at jeg kan tegne eders Navn og Vilkaar.«
»Jeg tænker ikke, det gjøres behov, ædle Hr. Kapellan!« svarede Manden
med sin dybe og rolige Stemme.
»Agter I Eder da ikke til Herrens Bord?«
»Jeg agter at skrifte,« sagde Manden. »Om Resten kunne vi tales ved siden.«
Disse Ord bleve vekslede i Nærheden af den knælende Kvinde. Hun hævede
sit Hoved, som hidtil havde været skjult i Hænderne, og man saa da et magert, ind-
faldent Ansigt med lumske, fortrukne Træk. Hendes gullige Hud dannede i de hule
Tindinger, under Øjnene og omkring Munden en utallig Mængde Rynker, Læberne vare
indfaldne og sluttede kun halvt om en Rad af skjæve og sorte Tænder. Den Frem-
mede kastede et Blik paa dette ubehagelige Ansigt og foer sammen, men han be-
herskede sig straks og gik hen til Skriftestolen, foran hvilken han knælede. Hr. Tange
blev staaende i Kordøren og saa forbavset efter ham. Borgeren, der nylig havde for-
talt Historien om Kulsoen, vendte sig om mod den Fremmedes Kammerat og hviskede:
»Med Forgunst at spørge, gode Herre! hvem var den Mand, som vi nys talte
med? Han er ikke fra vort Kirkesogn, ikke heller har jeg set ham tilforn.«
»Det tror jeg nok,« svarede den Tilbageblevne; »hvorledes skulde 1 vel have
set ham, siden han nylig er kommen herind fra Tyskland.«
»Fra Tyskland,« gjentog Borgeren forundret, »da talte han dog det danske
Tungemaal sær godt.«
»Han taler Alverdens Tungemaal, hvorfor skulde han da ikke ogsaa tale det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
