Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io6
GJØNGEHØVDINGEN.
»laften,« gjentog Tange med en tilsyneladende Forundring. »Maa jeg ikke
iaften gjennemlæse Evangeliebogen og sætte mig ind i Teksten, at min lille Gjertrud
kan faa Glæde af at høre mig roses og lovtales, naar vi til Søndag gaa med hinanden
Arm i Arm fra Kirken.«
»Ja, det er ogsaa sandt,* svarede den unge Pige med et Suk; »men i den
sidste Tid kommer Du næsten aldrig ned og ser til mig; jeg sidder alene med den
gamle Sidsel og spinder paa min Ten, og Du tøver oppe i dit Kammer, som om vi
vare skilte ved Bjerge og dybe Dale. Den svenske Høvedsmand Manheimer nyder
oftere godt af dit Selskab end jeg.«
»Det er anden Gang, Du nævner Høvedsmanden idag,« sagde Tange for-
trydelig. »Jeg maa vel finde mig i hans Selskab som jeg kan, og saa ofte det be-
hager ham, mens Svensken spiller Herre og Mester i Landet. Af to Onder skal man
tage det mindste, og jeg ser hellere Kaptajn Manheimer oppe paa mit Kammer end
inde i dit.«
»Ja vistnok, kjære Oluf! men gamle Sidsel siger, at I sidde og spille Tær-
ning og andet højt Spil deroppe. Jeg er saa bange, at hans Selskab ikke skal være
Dig til gode.«
»Er jeg da ikke nødt til at spille med ham, naar han forlanger det? Jeg
gjør det min Tro ikke for min egen Plaseers Skyld, men vi faa at lystre, imens de
befale; og ifald Kaptajnen vilde, at jeg skulde danse en Gavotte for ham, jeg kiltrede
min Præstekjole op og gjorde saa. — Lille Gjertrud maa være en fornuftig Pige og
tænke, at hun ikke er noget Barn længer. — Herre Gud! jeg tror, hun græder! skal
vi nu have et nyt Optrin igjen? Tør dine Taarer af, min Elskelige!« vedblev han
og kyssede hendes Haand, »at ikke gamle Sidsel eller Fader skal brumme, naar de
se dine røde Øjne.«
Den unge Pige adlød. Oluf hævede Hammeren paa Præstens Dør, og de
traadte ind.
»Det var min Tro paa Tide, at I kom,« udbrød den gamle Kone, som lukkede
dem op. »To Gange skikkede den svenske Høvedsmand Bud ned for at hore, om
Hr. Oluf var vendt tilbage fra Kirke, og siden har han larmet og støjet deroppe
paa Kammeret, som om han vilde bryde Hanebjælkerne ned af Huset. Gud
Fader veed, hvad det gale Menneske har for, men tre Gange siden Middag har
jeg maattet bringe ham en fyldt Mjødkande op, hvorefter han gav sig til at drikke
og synge Viser, dem man næppe faar at høre i en Krostue, end sige i en gudelig
Prædikants Hus.«
Hr. Olufs matte Øjne antog større Liv, idet Sidsel nævnede Høvedsmandens
Navn. »Siden I siger saa,* ytrede han, »bliver det vel bedst, jeg gaar op for at
holde Styr paa ham. Sidsel behøver ikke at bringe mig min Aftenskost op for denne
Gang, jeg er ikke sulten.«
Tange kyssede med et kjærligt Smil sin Bruds hvide, smaa Fingre, derpaa
nikkede han til Sidsel og forlod Stuen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
