Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
GJØNGEHØVDINGEN.
»Lad nu Spøg fare, Espen! hellere gaa vi paa Raad om, hvordan vi skulle
hindre vore to Mænd i at komme bort.«
Kræmmeren syntes at betænke sig. Lidt efter udbrød han med et fif-
figt Smil:
»Jeg faar en Ide! I holder dem op med Snak til imorgen tidlig, imens skriver
I et Brev ned til Oberst Sparre paa Jungshoved, han skylder Eder nogle Forbindtlig-
heder for de rare Sager, I hvissomda har skikket ham, og vil ikke nægte en Kom-
mando af sine Folk, helst naar I lader Eder forlyde med, at det gjælder om at fange
Svend Gjønge, paa hvis Hoved han har sat en Pris. Om vor Formodning med
Pengene taler I derimod intet, og medens Svenskerne tage Svend, tage vi hans Ankere.
Hvad synes 1?«
»Kræmmer, — Espen!« raabte Tyge og slog i Bordet, »I er en ^ fiffig Person,
eders Indfald er fortræffeligt, og det forsikrer jeg Eder højt og helligt, hvis Svend
virkelig har gjemt alle disse rare Penge i de to Ankere, og jeg faar fat paa dem,
skal I ikke have udspundet denne List for intet.«
»Det tror jeg nok,« svarede Espen. »Man kan da ikke regne Halvparten af
halvtredsindstyve Tusinde for intet.«
»Halvparten!« gjentog Lehnsmanden studsende.
»Ja, naturligvis, min kjære Herre! Halvpart til mig og Halvpart til Eder, jeg
skulde tro, at det var en lige Deling; med mindre I synes bedre om, at jeg melder
den hele Sag til Kaptajn Manheimer, saa kan I stole paa, at eders Andel endnu vil
blive mindre.«
»Nu vel!« udbrød Tyge forbløffet, »I faar da Halvparten.«
»Skriv blot Brevet. Her er Papir og Pen.«
Tyge skrev. Ib var færdig at steges. Havde Afstanden mellem ham og
Bordet ikke været saa stor, vilde man have hørt hans korte Aandedræt og den
undertrykte Stønnen, som Heden afpressede ham. Atter havde han forsøgt at gjøre
den mere udholdelig ved at afføre sig Vest og Tørklæde, men Varmen syntes at
tiltage.
»Men hvem skal gaa Bud til Jungshoved?« spurgte Tyge, idet han lagde
Papiret sammen.
»Ak, min Herre Lehnsmand!« svarede Kræmmeren, »tror I vel, jeg vilde betro
nogen Anden dertil? Jeg skal selv endnu inat besørge, hvad I skriver.«
»Jeg med,« hviskede Ib rasende. »Gid Djævelen flytte Eder, at I tøver saa
længe, inden vi kunne komme til at begive os paa den Rejse.«
»Naa da, i Guds Navn! her har I Brevet.«
»Men hvordan kommer jeg bort fra Slottet, uden at Nogen mærker det?«
»Det finde vi vel Raad for,« svarede Lehnsmanden smilende. »Ser I her
Døren i Tapetet; naar 1 bliver ved at følge Gangen udenfor, kommer I til en
Trappe paa venstre Haand, den fører ned til Haven, og derfra behøver I kun at
stige over Gjærdet. Det er min Tro længe siden, denne Dør er bleven aabnet,«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
