Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
147
»Aa ja,« svarede Ib beroliget, »det er heller ikke godt at vove sig alene ud
paa denne Tid af Døgnet, da Udgjerningsmænd og Skarns Folk drive omkring og holde
ilde Hus med de Vejfarende. Hist henne, hvor den høje Eg rager frem over Gjærdet,
hængte de en Mand nys forgangen og klædte ham af lige til Skindet.«
»Vorherre bevares!« hviskede Kræmmeren, som maatte støtte sig til sin Stok
for ikke at synke i Knæ.
»Tilmed,« vedblev Fortælleren, »holder Svend Gjønge og hans Krigsfolk Vejen
besat lidt længere nordpaa; de lade ingen Rejsende fare, før de have ransaget ham
paa det nøjeste.«
»Hvorfor ransage de?«
»Eja, om Nogen fører Bud eller Brev til Svensken. Gud naade den elendige
Synder, de træffer med sligt. Han er saa godt som en død Mand.«
Imod Formodning lod denne Trusel, der blev fremsat med behørigt Eftertryk,
ikke til at gjøre synderlig Virkning paa Kræmmeren. Han udbrød frimodig:
»Jeg fører ikke Breve med mig.«
»Ja, jeg ikke heller,« svarede Ib.
»Har 1 nogensinde truffet Svend Gjønge og hans Folk?«
»Imellemstunder; men mig gjøre de intet.«
»Hvorfor ikke?«
»Jeg har engang rakt Svend en Haand, da han var i Betryk, saa gav han
mig et Tegn, dermed jeg kunde være uhindret af hans Mænd og drage imellem dem,
som jeg lystede.«
»Hvad var det for et Tegn?«
»Tegnet var for mig, ikke for Andre. Men hvor bliver Jeres Kammerater af?«
»De sidde vist fast inde i Herberget,« sagde Espen og pegede paa et Hus,
som laa noget foran dem paa den ene Side af Vejen. »Vil I gaa med indenfor, saa
lader jeg Værten skjænke os et Glas Mjød paa godt Kammeratskab.«
»I skal have eders Villie,« svarede Ib. »Gaa kun foran, jeg følger straks
bagefter,« tilføjede han, da de kom til Stedet.
Hyttens Dør var saa lav, at Espen maatte bukke sig, idet han gik under den.
Ib kastede først et Blik ind gjennem Hornruden, derpaa spændte han sin Sabel fra
Siden og stak den ind i Halmtaget, drog Koften sammen over Pistolerne og fulgte
efter Kjøbmanden.
Inde i Krostuen vare en svensk Tambour og en gammel, graahaaret Artillerist
beskjæftigede med at spille Kort. Værten sad og sov ved sin Skjænk. Espen gik
hen til ham og lagde sin Haand paa hans Skulder, idet han forlangte to Glas Mjød.
Ib tog imidlertid Plads paa Bænken i nogen Afstand fra de to Soldater.
Svenskerne lagde Kortene sammen og betragtede de nye Gæster. Den ene af dem
udbrød, henve’ndt til Ib:
»Hvad er I for Folk?«
Ib smilede og gjorde et Tegn hen mod Espen, idet han hviskede:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
