Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
»Føler I nu ogsaa rigtig Lyst til eders nye Stand?« vedblev Soldaten, idet
han delte Kandens Indhold i de tre Bægere.
»I mener nok til min gamle Stand,« svarede Espen leende.
»Nej, for tusind Djævle! jeg mener den ny.«
»Det er jo kun et Kvarter siden, I traadte ind i den,« tilføjede Tambouren.
»Den Ene er ikke anderledes faren end den Anden,« tænkte Espen, »de ere
drukne begge To. Saa meget desto bedre! — Jeg har jo været Kræmmer i over
tyve Aar,« tilføjede han højt.
»Det kan have sin Rigtighed, men 1 har kun været Soldat i tyve Minutter.«
»Soldat!« gjentog Espen med stive og stirrende Blikke.
»Han er ellers god, den lille Fyr!« raabte Artilleristen. »Han drikker Kongens
Skaal med Soldater, hvilket er udlagt, at han har Lyst til Krigsstanden, han tager
imod vort Haandslag, hvilket er Tegn paa, at han er hvervet, og endda nægter han
at være Soldat.«
Espen følte noget, der lignede en Febergysen, fare igjennem sine Lemmer.
I dette Øjeblik vilde han have foretrukket den øde og mørke Vej med alle dens
Skrækkebilleder for Selskabet i Krostuen.
»Men kjære Hr. Soldat!« udbrød han næsten grædende, »betænk dog, at jeg
er en Mand paa henved de tre Snese, hvorledes duer jeg til at være Soldat, tilmed
er jeg værkbruden, og mine Ben magte fast ikke at bære mig.«
»For en Ufærd!« raabte Artilleristen, »det bliver eders Sag; jeg agter min
Tro ikke at bære Jer.«
»Ret betragtet,« udbrød Tambouren, »vil han rigtignok kun blive en maade-
lig Soldat.«
»Aa, Herre Gud!« svarede Espen grædende, »yderst maadelig.«
»Saa kommer han til at stille en Anden i sit Sted.«
»Ja, der er nok ikke andet for, med mindre han selv kan kjøbe sig løs.«
Espen begyndte at ane Soldaternes Hensigt. Hans Frygt blev mindre, og
han spurgte med et Suk:
»Hvor meget vil det vel kunne koste?«
»Ja, hvad mener Du, Brorlil!« ytrede Tambouren.
»Jeg regner lavt, naar jeg siger halvtredsindstyve Sølvdalere.«
»Halvtredsindstyve Sølvdalere!« gjentog Kjøbmanden, idet han hævede sine
Øjne mod det mørke Bræddeloft, »saa mange Penge har jeg min Tro ikke ejet paa
engang mit hele Liv igjennem.«
»Hvad gjør det? jeg tænker ogsaa, at Kong Karl er bedre tjent med en
Stridsmand end med halvtredsindstyve Daler, og der er noget ved Dig, Kræmmer!
jeg veed ikke hvad, der siger, at Du med Tiden kan blive en god Soldat.«
»I kan tage mit usle Liv,« svarede Espen, »men jeg ejer ikke saa mange Penge.«
»Tror I ikke, at vi i Betragtning af Mandens Fattigdom kunde nedsætte
Summen til tredive Daler?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
