Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
>58
GJØNGEHØVDINGEN.
Ib stod og saae til, han smilede og udbrød:
»Ja, i den Kunst er jeg din Overmand; laan mig Tønden, saa skal Du se,
hvor let det gaar,«
Ib beviste virkelig straks efter det ugrundede i sin Beklagelse over Mangel
paa Indfald; da Svend havde givet ham Fyrtønden, tog han et Stykke af en Gran-
kogle op af Lommen, knuste nogle af dens harpiksholdige Frøhuse mellem Fingrene
og lod dette Pulver falde paa Tønderet, som derved straks blussede op i Flamme.
»Den Maade har jeg ogsaa lært af Natmændsfolkene,« ytrede han leende,
medens han tændte Lyspinden og stak den fast mellem Stenene paa Arnestedet.
»Hvad siger Du nu, om vi gjorde os et godt Baal for at drive Kulden ud af Stuen?«
»Blot det ikke ses, om nogen Vejfarende kommer forbi,« svarede Svend, ifærd
med at drage de medbragte Levnetsmidler op af Tværsækken.
»Vi kunne jo dække Glughullerne til. Her er min Kofte, hæng den for; imens
gaar jeg ud og tapper os en Kande Mjød af vor Tønde paa Slæden.«
Hele denne Samtale blev hørt af Tam og Kulsoen ovenfor; de havde lagt sig
langs hen ad Gulvet med Hovedet ned mod de løse Brædder, hvoraf Loftet bestod,
og kunde gjennem de talrige Aabninger og Sprækker iagttage alt, hvad der skete
i Stuen.
»Hører Du?« hviskede Kulsoen under den Larm, som Ibs Bortgang foraarsagede.
»De have et Mjødanker ude paa Slæden.«
»Ja, og dejlig Mad paa Bordet,« svarede Tam; »hvem der kunde faa sig et
lille Stykke deraf!«
Efter at Svend havde hængt Ibs Kofte og sin egen Kaabe over de to smaa
Vinduer, gik han ud af Stuen for at overbevise sig om, at Lysets Skin ikke var syn-
ligt paa Vejen. I det samme rejste Kulsoen sig op fra Gulvet og skjød et af Lofts-
brædderne tilside.
»Hvad er det, Du gjør?« spurgte Tam. »Tænk paa, lille Boel, at det gjælder
mit ringe Liv, om de opdage vort Skjul.«
»Tænk Du paa, at jeg maa sørge for lidt Aftensmad til os to fattige Stakler!«
svarede Kulsoen.
»Aftensmad?« gjentog Tam uden at forstaa, hvad hun mente.
Kulsoen lod sit Svar bero med at rykke en af de lange Tækkekjæppe ud,
som sammenholdt Taget, derpaa lagde hun sig hen over Gulvet og stak Kjæppen
igjennem Aabningen ned i Maden.
»Se, her have vi Nadvere,« hviskede hun tilfreds og drog et Havrebrød op
paa Spidsen af Kjæppen. »Men Skam faa Dig, Du Lækkersultne! Du vil bestemt
helst have Sul til Brødet. Jeg kjender din Lyst.« Hun stak paany sin Stok ned
igjennem Aabningen, og denne Gang fiskede hun sig en stor Kjødpølse.
Tam havde uden at mæle et Ord og med en yderlig Forbavselse været
ae til dette.
»Ak, Boel, Boel!« hviskede han, da Pølsen kom op gjennem Loftet. »Lad
nu være nok; der vil times os en Ulykke, naar de komme ind igjen og se, at
n er borte.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
