Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
GJØNGEHØVDINGEN.
lang Afstand hørte man den dæmpede Klang af Staverby og Allersløv Kirkeklokker,
som ringede til Solopgang.
Men oppe fra et Glamhul paa Gavlen af Hytten kiggede et blegt og indfaldent
Ansigt ud efter den lille Slæde. Det var Tam, som, da han vaagnede, faldt i den
dybeste Forundring ved at finde sig alene paa Halmloftet. Kulsoen havde forladt ham
om Natten, uden at han mærkede det og tillige uden at meddele ham Grunden til sin
Bortgang. Den lille Stige, som han Aftenen tilforn havde draget op efter sig paa
Loftet, laa omstyrtet i Sneen nedenfor Gavllugen og antydede den Maade, paa hvilken
hun var kommen bort.
Svend Gjønge valgte en Vej langs med det bugtede Aalob, der fører fra Søen
ved Lekkinde, og under hvis høje Brinker de haabede at være skjulte for Svenskernes
Strejfpatrouiller.
»Se, hvor kjønt Solen kommer frem derovre bag Skoven,« sagde Ib, »det
spaar os en lykkelig Dag.«
»Ja, maaske,« svarede Svend, »men ser Du dernede ved Hulvejen, hvor kjønt
de svenske Ryttere komme frem, hvad mener Du, de spaa os?«
»Vi have jo vore Papirer,« hviskede Ib, idet han skelede ned mod det be-
tegnede Sted for ikke at dreje Hovedet.
Straks efter hørtes Hestetrav, og fire Ryttere kom jagende hen mod Slæden.
Ib tog sin Hue af og hilste, Svend blev siddende med Tømmen i Haanden, krumbøjet
og tilsyneladende forkommen af den skarpe Morgenkulde.
»Hvad bringer I der paa eders Sluflfe?« spurgte Korporalen for Rytterne.
»Lidt Mjød og en god Drik Pors,« svarede Ib.
»Djævlen sluge eders Pors! lad mig smage Mjøden,« sagde Korporalen.
Ib tappede et Bæger. Svensken drak.
»For en Ulykke, 1 Kujoner!« raabte han efter at have tømt Bægeret, »Mjøden
er jo halvfrossen og dygtig spædet med Vand. Har I Forlov til at handle med
Krigsfolk?«
»Aa ja!« svarede Ib, idet han fremtog den skrevne Tilladelse.
Korporalen kastede et Blik paa det smudsige Papir og rakte ham det til-
bage igjen.
»Det er i sin Orden,« sagde han. »Hvor agte I Eder hen?«
»Ad Jungshoved til.«
»Det træffer sig sært heldigt. Jeg kommer netop den samme Vej henimod
Middag, saa kan 1 huske at kræve Betaling for Mjøden. — Drag eders Vej i Fred.«
Med disse Ord rede Rytterne videre.
»Jeg tror, de lo ad os,« sagde Ib, da Slæden var kommen saa langt bort, at
hans Ord ikke kunde høres.
»Den Fornøjelse kan vi unde dem, de brave Folk!« svarede Svend, »siden de
lode os beholde vore Penge. Men Enden er ikke endda, vi træffe vel flere af deres
Kammerater, efterhaanden som vi nærme os Jungshoved.«
Svends Formodning blev straks efter stadfæstet, idet man atter hørte Heste-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
