Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
GJØNGEHØVDINGEN.
Trøjeærme. Svend traadte tilbage mellem Dragonerne. Korporalen vendte sig mod
Svend: »Siden Du holder af at age, saa sid kun op igen og pisk paa din Krik, at
vi kunne kdmme afsted til Slottet.*
Svend kastede et Blik til Ib, som denne besvarede ved at lukke det ene Øje,
derpaa tog han Tømmerne og drev paa Hesten. Dragonerne omringede Slæden i tre
Hobe. Paa den fjerde og ubevogtede Side gik Vejen langs med den stejle Brink,
nedenfor hvilken Aaløbet snoede sig.
Ib havde atter indtaget sit forrige Sæde paa den bageste Tønde; medens han
tilsyneladende svøbte Hestedækkenet sammen over sine Fødder, lykkedes det ham ube-
mærket at overskære Rebet om Tønden, saaledes at denne fra nu af kun holdtes fast
paa Sluffen ved sin egen Tyngde. Da de kom lige ud for Vaagen, drejede Svend
Hesten ud paa Randen af Brinken og gav den et Slag med Pisken. Hesten sprang
ivejret. Ib udstødte et Skrig og lod sig falde ned i Sneen, medens han gav Tønden
et heftigt Stød ud af Sluffen. Tønden rullede ned over Brinken, i Begyndelsen lang-
somt, men med stedse tiltagende Fart, og forsvandt straks efter i Aaen i den Vaage,
som Tam havde hugget til sin Aaleruse.
Hele dette Optrin foregik saa pludseligt og naturligt, at Ingen af Dragonerne
mærkede den begaaede List. Da Ib styrtede ud over Slæden, blev den almindelige
Opmærksomhed ledet bort fra Tønden. De troede, at han gjorde et Forsøg paa Flugt,
og grebe til Pistolerne. Men Ib blev liggende i Sneen og jamrede sig. Da han ende-
lig rejste sig, udbrød han:
»Gudskelov, det kun var Porstønden, vi forliste; Mjøden har vi endnu tilbage.«
Korporalen slog en høj Latter op og svarede:
»Jeg tænker, at det saa omtrent kunde falde ud paa et for Dig, min Ven!
Det skulde gaa til som Djævels, hvis Du fik godt enten af den Mjød eller Pors, I
føre med Jer. Nu op igjen, og hold Dig fast, eller jeg lader Dig surre til Sluffen.«
Ibs og Svends Blikke mødte hinanden med et meget talende Udtryk.
»Tre Stene,« mumlede Svend halvhøjt.
»En Trærod paa den anden Side Aaen,« hviskede Ib.
Det var de forskjellige Kjendemærker, de havde taget for at gjenkjende Stedet,
hvor Porstønden rullede ned i Vaagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
