Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
GJØNGEHØVDINGEN.
Tams blege og indfaldne Træk vidnede om en ubeskrivelig Glæde, han foer
ivejret og hoppede omkring paa Sneen som et Barn.
»Herregud!« raabte han, »jeg tænkte aldrig, jeg skulde faa de Ord at høre
mere. — Men de Andre?« tilføjede han pludseligt. »De ere mig ikke gode; vil Du
ogsaa lægge et godt Ord ind for mig hos dem?«
»Se ret paa mig, Tam!« udbrød Ib, idet han stillede sig foran ham og rettede
sig i sin fulde Højde. »Saadan ser jeg ud, og Du veed, hvor glubsk en Karl jeg er,
naar Nogen gjør mig bøs. Om jeg nu forsværger min Himmerigs Part og din med
paa, at ikke en Eneste af alle Folkene skal blinke med Øjnene ad Dig, er du saa
fornøjet?«
»Og vore Penge, vore Penge!« udbrød Svend med en pludselig Jubel, idet
han slog Ib paa Skulderen. »Gud ske Lov og Tak, at vi fik dem igjen. Nu ville vi
drage vor Vej og lade dem ligge forvarede til iaften. Følg Du med, Tam! nede i
Gravkammeret trælfe vi vore Folk, de skulle vel faa at høre, hvordan Du har baaret
Dig ad for at gjøre din Fejl god igjen.«
Derefter forlode de tre Mænd Stedet og vandrede ind i Skoven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
