Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
.8 7
Den Ubekjendtes Stemme og Mine indeholdt paa engang noget saa truende
og tillige en saa sikker Selvtillid, at Manheimer for tredie Gang under deres korte
Samtale følte sig behersket deraf.
»Mord og Bøddel!« udbrød han med en paatagen Ligegyldighed, »hvad hyler
I over? Jeg siger jo, at vi ville dele.«
»Det giver sig ogsaa nok altsammen siden.«
»Hører I til Svend Gjønges Folk?«
»Nej, jeg gjør ikke.«
»Hvad er I da for en Mand?«
»Jeg er heller ingen Mand.«
»Ingen Mand.«
»Aa nej, jeg er et Fruentimmer, som de kalde Kulsoen.«
»Du, et Fruentimmer!« gjentog Manheimer med en haanlig Latter.
»Ja, strenge Hr. Kaptajn! men I skal ikke spotte mig derfor, jeg kan gjøre
en Mands Gjerning, I vil selv blive Vidne dertil.«
»Og hvorledes mener Du da, at vi skulle fange an for at faa fat paa Svend
Gjønge?«
»Ser I,« ytrede Konen og rykkede sig nærmere hen paa Bænken til Man-
heimer. »Saa vidt jeg har erfaret, drager han med sin Skat ad Vejen mod Nordvest,
som klogt nok er, siden han ad den Kant vil træffe færrest Krigsfolk. Ovenfor Kjøge
gaa de over Fjorden, men inden de komme saa vidt, maa vi have naaet ham, det er,
hvad vi først skulle tænke paa; derfor gjøre vi bedst i at lade eders Ryttere stige
tilhest, saa ride vi Norden om By, hvor Adelvejen skiller sig. Hvad der mere er at
forrette, tales vi ved om imedens. I befaler Folkene, og jeg —«
»Ja, Du befaler mig,« mumlede Manheimer og tilkastede hende et hadefuldt Blik.
»Nej, strenge Herre!« svarede Kulsoen smilende. »Jeg beder Jer blot om at
skaffe mig en Hest, som kan holde ud med de Andres.«
»Den skal Du faa, Kvinde!« sagde Manheimer og forlod Stuen.
Da Kulsoen var ene, gned hun sine Hænder med en ondskabsfuld og haanlig
Latter. Derpaa tog hun en Vinflaske, som stod paa Kaptajnens Bord, og tømte den.
En halv Time senere havde Rytterskaren forladt Bondehuset. Kulsoen red
ved Kaptajn Manheimers Side. Omkring hendes krogede og magre Skikkelse flagrede
en blaa Rytterkappe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
