Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
GJØNGEHØVDINGEN.
»Jeg vilde j’ust give det samme Raad!« svarede Konen.
»De have bestemt ellers noget for i disse Dage,« vedblev Smeden. »Jeg har
hvissomda set En og saa En af Gjøngerne drage her forbi, og imorges tidlig kom
Jens Jerntrøje ridende paa en sort Hest og bad mig fornemme om dens Sko laa faste,
her tillands bruge vi kun at lægge Beslag under Hestens Fremben, formedelst Jernet
er saa dyrt, — og Skoene paa Jens Jerntrøjes Hest laa godt.«
»Se den vel efter, Asmus Smed! sagde han imens, for den skal gaa en lang
Vej ret snart. — Hvor skal den da hen ? spørger jeg. — En lang Vej! sagde Jens,
saa grinte han og drejede her om til venstre.«
»Lad os nu komme afsted,« udbrød Manheimer og gav sin Hest af Sporerne.
Kulsoen hilste med et Nik og fulgte Kaptajnen. Smeden slog et Kors for sig efter
hende, før han igjen tog fat paa sit afbrudte Arbejde.
»Hvad nu?« spurgte Manheimer, da de vare komne et Stykke ind paa Vejen.
»Ja, nu begynde vi jo alt at spore vor Mand,« svarede Kulsoen. »Drage
Gjøngerne ad denne Vej, maa Svend ogsaa komme her, ikke heller tror jeg, at en af
hans Folk lader sin Hest beslaa og rider omkring i Morgenstunden for sin Plasers
Skyld. Hvis I nu synes det, tage I og eders Folk for det første Kvarter oppe i
Bønderhusene hist foran os. Derfra kan I holde skarp Udkig og bemærke Enhver,
som kommer ad Vejen. Imedens skal jeg liste mig over til Snesere By og se at faa
endnu lidt Underretning af Konen til Jens Jerntrøje, som Smeden omtalte.«
Manheimer smilede. »Mord og Bøddel!« udbrød han, »Du er et klogt Fruen-
timmer. Fast tror jeg, det skal komme mig til Baade, at jeg lod Dig ride med. Men
hvad var det, den Smed mente med Herremandens Ko og dens Troldtøj? Giver Du
Dig ogsaa af med Kogleri?«
»Hvad skal man sige til det, strenge Herre! imellemstunder forundes der mig
ikke bedre Vilkaar.«
Kaptajnen syntes at være hensunken i dyb Eftertanke. Pludselig drejede han
sin Hest nærmere hen mod Kulsoen og udbrød dæmpet:
»Kan Du ogsaa spaa?«
»Det er den mindste af mine Kunster.«
»Sandfærdigt?«
»Saa vist, som I trækker Vejret.«
»Prøv paa at spaa mig,« sagde Manheimer og drog Skindhandsken af sin
højre Haand. »Kan Du gjøre det rigtigt, saa har jeg et Tomarksstykke til Dig i min
Lomme.«
»Hvoraf kan I fornemme, om jeg spaar rigtigt?« spurgte Kulsoen og tilkastede
ham et lurende Blik.
»Jeg er ble ven spaaet engang tilforn,« sagde Kaptajnen, »og det af en be-
rømt Mand, din Mester tilfulde. Han kunde mane Djævelen op af en Spand Vand for
et godt Ord og sætte ham bort igjen. Det har jeg set med mine egne Øjne. Hvis
Du nu spaar mig det samme som han, veed jeg, at Du forstaar din Kunst og farer
med Sandhed.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
