Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
GJØNGEHØVDINGEN.
Linie fra Manheimers Skare. Derved blev det muligt at opdage den List, de to Flygt-
ninge benyttede for at gjøre sig usynlige for Rytterne. De havde nemlig lagt Foder-
sækken op paa det bageste Sæde og udstrakte sig under denne paa Bunden af
Slæden.
»Tror I ikke, at man herfra kunde naa Hesten med en Karabin?« spurgte
Kulsoen.
»Vi kunne jo prøve derpaa,« svarede Manheimer og befalede en af Dragonerne
at forsøge et Skud. Karlen standsede sin Hest lagde an og tog et omhyggeligt Sigte,
før han trykkede af; men Skudet fejlede, og Hesten fortsatte sit Løb hen over Marken.
Nu begyndte Solen at vise sig over Trætoppene. En graablaa Taage rullede
hen over den store Sneflade, man hørte Klokkernes melankolske Lyd fra de tre
højeste Kirker i Herredet, hvis Taarne hilsede hverandre paa Dalby, Faxø og Kong-
sted Bakker. Derimellem løde vekselvis de to Rytterskarers Hurraraab, Opmuntringer
og Geværskud, som gjentoge sig i stedse kortere Mellemrum. En Ræv sprang op
fra Grøftekanten, løb tværs over Vejen og blev staaende inde paa den modsatte Mark,
idet den strakte sit lille, spidse Hoved nysgjerrig hen mod Rytterne, som om den
anede, at Jagten idag gjaldt et ædlere Vildt. Paa engang endtes Larmen med et
bedøvende Glædesskrig; Slæden holdt stille, og de to Mænd stege ud af den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
