Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
207
Svend fik ingen Lejlighed til at svare; saa snart Ib havde udtalt sit Løfte,
drejede han sig rundt i Halmen og begyndte i sin overvættes Glæde paa en ny Sang,
mere hylende og gyselig end før.
Saaledes kom de til Kjøge. Vagten kastede kun et flygtigt Blik paa Svend,
idet han vinkede, at han kunde kjøre videre; men undervejs havde Ib til Trods for
Svends Modstræbelser fuldbyrdet sit Løfte og omfavnet ham midt paa Torvet. Ud af
Byen gik det med samme Held. Da de kom til Magasinet i Højelse, tre Fjerdingvej
udenfor Kjøge, var Svend og hans Hjort forsvunden. Ib afleverede Halmen og kjørte
derefter den tomme Vogn tilbage til Kjøbmanden, som aftalt var. Paa samme Tid
gjennemstrejfede Manheimer Egnen med tolv Ryttere og Oberst Sparre med tresinds-
tyve, for at komme paa Spor efter de to Flygtninge.
Det var Svends Plan at gaa over Isen til Kjøbenhavn fra det Sted, hvor han
nu befandt sig, derved blev hans Vej henved tre Mil kortere, og Faren for at opdages
var ikke heller saa stor. Han havde forladt Ib omtrent midt imellem Landsbyen og
Kjøge, ved en lille Fiskerhytte, som laa under Bakkerne, omtrent to Bøsseskud fra
Havet. Hyttens Dør var fastbunden med en Snor til Stolperne, og Svend saae Ejer-
manden ude paa Isen, trækkende en Slæde efter sig og med en Harpun i Haanden,
ifærd med at stange Aal i en Vaage. Han havde derfor god Tid til at nedgrave
Hjorten i Sneen, før han gik op paa Bakkerne og kaldte Fiskeren ind paa Land.
Manden smilede, da Svend spurgte, om han kunde føre ham over Isen til Hovedstaden.
»Naa, saa I har Ærinde oppe i Kjøbenhavn?« ytrede han.
»Jeg gaar Bud for Ridefogden til mit Herskab,« svarede Svend.
»I kan gjerne tale frit ud,< vedblev Bonden, medens hans aabne Ansigt ved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
