- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
212

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212

GJØNGEHØVDINGEN.

heimer var alene. Ilden paa Arnestedet kastede et rødligt Skær paa de graa Ler-
vægge. Han befandt sig alene med Kaptajnen.

»Hvem er Du?« spurgte Manheimer.

»En fattig Fisker, strenge Herre!«

»Og Pistolen der? — Ah, jeg ser endog, at Du har to. Læg dem fra Dig

paa Bordet og lad os tale os tilrette.«

Ib tøvede.

»Et Ord eller en skjæv Mine, og mine Folk stikke deres Karabiner ind gjen-
nem Ruden og skyde Dig ned.«

Ib lagde Pistolerne fra sig.

»Har Du flere Vaaben forvaret?«

»Nej.«

»Hvortil vilde Du da bruge disse?«

»Man værger sig som man kan, strenge Herre! I denne Ufredstid fare Sti-
mænd og Ildgjerningsfolk omkring paa Vejen, tilmed ligger min Hytte saa ensomt her
ude ved Søen.«

»Aa ja, og det er Dig, som fører de Flygtende over Bugten?«

»Ja, det er mig,« svarede lb nølende.

»Og inat skulde Du føre Svend Gjønge over.«

»Svend Gjønge!« gjentog Ib studsende.

»Svend Gjønge og hans Skat, en liden Sum paa halvtredsindstyvetusinde

Rigsdaler. Du ser endda, at jeg har skaffet mig nøjagtig Besked.«

Ibs Læber sitrede, han drog sit Vejr med Møje. Denne Forhindring, der kom
saa pludselig og uformodet, overvældede ham ganske.

»Hvor er Svend Gjønge i dette Øjeblik?«

»Det veed jeg ikke forvist,« svarede han med usikker Stemme. »Han gik

til Byen i Mørkningen og sagde, at han vilde komme igjen ved Midnat.«

»Og hans Penge?«

»Dem lovede han at bringe med,« svarede Ib hurtig, idet han efterhaanden
begyndte at komme paa Gled med sine Historier.

»Paa hvad Vis agtede I at tage over Bugten?«

»Paa en Slæde.«

»Hvor har Du den?«

»Nede ved Søen.«

»Vi følges ad derned, men tænd først en Lyspind.«

Ib gik hen til Skorstenen, Manheimer stak imidlertid begge hans Pistoler til

sig. Da Ib havde tændt Lyspinden og gjort den fast i en Sprække i Bordpladen,
sagde Kaptajnen:

»Drag først din Kappe af, at jeg kan se, om Du har flere Vaaben hos Dig.«

Ib adlød. Ved Lyspindens Skin saae Manheimer den grønne Jægerdragt,
hvormed de to Bønderkarle havde betegnet Flygtningene. Han udstødte et Raab, mtffl
fattede sig straks igjen og begyndte at undersøge Ibs Klæder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free