Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
227
Ib gik forbi uden et værdige dem et Blik, noget kroget, nikkende med
Hovedet i Takt til de drabelige Skridt, med Haanden hvilende paa den lange Kaarde
og en Mine fuld af Selvtilfredshéd.
Holmegaard ejedes dengang af Skeelerne, hvis Portræter endnu i vor Tid saas
i alle Værelser. Ved Krigens Udbrud flygtede Familien til Kjøbenhavn og overlod
Omsorgen for Slottet til en gammel Foged. Denne Mand, eller rettere sagt hans
Datter, gjaldt Ibs Rejse.
Fogden boede ved den ene Ende af den store Porsmose, som omgav Slottet
paa tre Sider. Inger stod ved Vinduet, hun slog sine Hænder sammen, da hun saae
den pyntelige Kavaler nærme sig Huset, og hvis smilende Ansigt tilnikkede hende,
endnu før hun havde gjenkjendt ham. Fogden gik til Døren og førte ham ind. Inger
bredte en Dug paa Bordet og satte Brød, Smør og Ost og en Kande Mjød frem,
hendes Øjne straalede, og en livlig Rødme bedækkede hendes runde Kinder. To Ord
fra lb havde underrettet hende om Aarsagen til hans Komme.
I de Forhandlinger, som nu fandt Sted, fortalte Ib, medens han spiste og drak
med den ypperligste Appetit, hvor højt han elskede Inger, han skildrede denne Kjær-
ligheds Inderlighed og .Styrke med Munden fuld af Mad, lod nogle vel anbragte Ord
falde om Audiensen og den ualmindelig høje Gunst, hvori han stod hos Kongen,
Dronningen og Rigsraadet, og angav endelig Summen af sine Fremtidsudsigter i det
Haab, at Svend vilde skaffe ham Plads som Skytte hos Herskabet paa Jungshoved.
Inger vår gaaét ud i det andet Værelse, medens denne Samtale fandt Sted,
men hun havde, ladet Døren staa paa Klem, saa at hun kunde høre ethvert Ord; da
endelig Fogden, overvunden af Ibs Veltalenhed og vægtige Grunde, rakte ham Haanden
over Bordet og tilkjendegav ham sit Bifald, aabnedes Døren, Inger styrtede ind, faldt
sin Fader om Halsen og rakte derpaa sine smaa, røde Hænder over til den lykke-
lige Elsker.
»Nu siger jeg Tak for Mad,« sagde Ib, »og hvis I ikke har noget imod det,
Kasper Dam! saa trækker jeg min Kofte af, det er Synd at slide mere paa den, end
jeg har nødig.«
»Aa nej, behold Koften paa,< bad Inger, »Du ser saa kjøn ud i den.«
»Naa ja, synes Du det?« sagde Ib smilende. »Det kan gjerne være. Ellers
tænkte jeg knap at have truffet Jer her nede i Eftermiddag. I er jo eneste Mand
paa Slottet og har Forlov at vælge den bedste Sal, I vil; I skulde flytte derop med
lille Inger, Kasper! det kan nok være, at hun med Tiden kan faa sig et saadant Slot
at bo i, hvis Gud ellers giver Vilkaar derefter.«
Over Ingers Ansigt var udbredt et lykkeligt Smil. .1 hendes Tanker havde Ib
allerede naaet et saa uhyre Udmærkelsestrin, at hun fra nu af ikke længer holdt noget
for umuligt.
Fogden var af en anden Mening.
»Du snakker, som Du har Forstand til,« sagde han. »Skulde jeg lade Inger
blive boende oppe paa Slottet, imens de gale Krigsfolk haandtere der? Jeg er en
gammel Mand, Ibl og har haft min Nød med at begaa mig selv, end sige værge for
et Kvindfolk.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
