- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
229

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GJØNGEHØVDINGEN.

22i)

efter ham. Skumringen var begyndt. Ved Gjenskinnet af Ilden fra Ovnen saae han
Ib sidde paa Bænken med begge Ingers Hænder i sine. Elskeren var efter den sidste
Bemærkning stegen overordentlig i hans gode Mening. Lidt efter hørtes Fodtrin uden-
for Hytten. En svensk Soldat aabnede Døren og traadte ind.

»Eja, Kujon!« udbrød han »er I der? Jeg har gaaet og søgt efter Jer hele
Slottet igjennem. Aa, I har Fremmede!« tilføjede han, idet Ib rejste sig op fra Bænken
i Krogen, som hidtil havde skjult ham. »Saa meget desto bedre. De strenge Herrer
deroppe forlange mere Vin, og Vagtmesteren følger vel med og hjælpeér os at bringe
dem Flaskerne op.«

»Ja, jeg følger med!« sagde Ib.

»Og den lille Pige!« vedblev Soldaten. »Tusind Djævlel nu kan jo Gildet
blive muntert, hun følger vel ogsaa med?«

»Hun?« gjentog Ib.

»Ja, medmindre Vagtmesteren ønsker, at Herrerne skulle komme ned og hente
hende, for det koster kun et Ord.«

»Hun følger ogsaa med,« sagde Ib.

Den gamle Foged tilkastede ham et forbavset og spørgende Blik. Inger
lagde sin skjælvende Haand om hans Arm for at holde ham tilbage, men Ib syntes ikke
at lægge Mærke dertil, han rettede paa sin Kofte og gned et Støvgran af sine Opslag.

»Lad os saa gaa,« sagde han med en Rolighed, som han forresten var langt
fra at føle.

Fogden tog et Nøgleknippe, tændte Lygten og gik foran de Andre ud af
Døren. Straks efter saa man Ib med en stor Kurv Flasker paa Armen gaa op fra
Kjælderen til anden Etage, hvor Officererne vare samlede. Kasper Dam havde en
lignende Kurv, som Inger hjalp med at bære, og efter dem gik Soldaten, der for sin
egen Regning havde hentet to Flasker, som stak frem af Lommerne paa hans Kofte.

»I kunne vel finde Vej ind i Salen uden min Hjælp?« sagde den Svenske,
da de vare udenfor Døren.

»Det tænker jeg nok,« svarede Ib med et venligt Nik.

Soldaten gik tilbage til sine Kammerater og holdt dem triumferende Flaskerne
imøde udenfor Vinduerne til Kjælderen, hvor de havde deres Vagtstue.

Da Fogden og Ib kom ind, strømmede dem en tæt og bedøvende Tobaks-
damp imøde. Midt i denne saae man omkring et Bord de glødende Ansigter af seks
svenske Officerer, hvis Manerer og stive, stirrende Blikke vidnede om den første Grad
af Beruselse. To af dem havde trukket Uniformen af og sad i Skjorteærmer. Latter,
Sang og lydeligt Jubelraab hilste de Indtrædende, da de fyldte Flaskekurve bleve
satte frem paa Bordet. Fogden forlod straks efter Salen. Ib og Inger bleve tilbage.

»Flaskerne frem!« raabte en af Officererne i en Dialekt, som røbede hans
tyske Herkomst. »Fyld eders Bægere, vi ville drikke en Skaal for Djævelen.«

Dette Indfald vandt almindeligt Behag, enhver af Gjæ’sterne tog en Rytter-
pistol, der laa foran hans Plads paa Bordet, og fyldte Løbet med Vin. Pistolerne
bleve benyttede istedetfor Bægere og stødte imod hverandre, hvorefter man under
Latter og vilde, bedøvende Skrig drak Djævelens Skaal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free